AndersSandøeØrsted

168 T I D E N T I L 1 8 3 5 givet Mennesket Kræfter og Midler til at sejre over slige ind­ vortes Fjender, og at han er i Brøde, naar han lader dem faa Overhaand.“ I nogle retslægelige Bemærkninger, som Livmedicus Dr. Brandis venskabelig sendte Udgiveren (VIII 2 S. 205 ff) gø­ res en tilsvarende Sondring: „Dommeren straffer netop den syge V ilje . . . Kun den ved falske Forestillinger misledede Vilje til­ regnes ikke Individet, fordi dette med Hensyn til samme ikke mere er det samme Individium . Rimeligvis havde Howitz her no­ get nyt at bringe. løvrigt bredte Debatten sig efterat Howitz havde udsendt sit nye Skrift, og kom ind paa allehaande Spørgsmaal fra Filosofiens Omraade. Ørsted støttedes af Professor Sibbern i Jur. Tidsskr. IX 1 og der fremkom Indlæg bl. a. af J. C. Lange (i Litteratur­ tidenden), af J. P. Mynster og J. L. Heiberg. Tonen, der fra først af havde været særdeles velvillig, blev skarp og bitter, og Ørsted indrømmede ikke Lægen megen Adkomst til at tale med om filosofiske Æmner og Litteratur. Hans oprindelige Bemærknin­ ger, som Howitz allerede havde faaet Lejlighed til at imødegaa i en Forerindring, voksede fra 37 til 193 Sider, inden han træt og ærgerlig sluttede af. Det var gaaet ham som tidligere, at han skrev sig varm og ikke fandt at kunne lade noget Moment af det fra Modparten fremkomne undgaa Paatale og Undersøgelse. Ørsted har i Liv III S. 302 ff. skildret, hvorledes J. P. Myn­ ster fra 1811 bragte nyt Liv til Vor Frue Menighed, og han, der hørte til Menigheden og i 1812 fik Mynster til Kollega ved Pasto­ ralseminariet og lidt senere i Bibelselskabet, har antagelig allerede dengang været blandt dennes Tilhørere10). Han gjorde i hvert Fald Bevægelsen med bort fra det rationalistiske over til den kirke­ lige Livsform, som Mynster repræsenterede. Ørsted tæller ham anf. St. mellem sine nærmeste og kæreste og tager hans sunde og ligevægtige Personlighed i Forsvar overfor S. Kierkegaards Angreb. Følgende Brev til Mynster af 4. Oktbr. 1830, der ogsaa viser, at en Brodersøn var blevet konfirmeret fra Hjemmet hos Ørsted, skal anføres her: „Modtag herved, min inderlig elskede Ven, min dybtfølte Tak for hvad De har været for min Christen som for saa mange andre. Jeg har intet større Gode kunnet for­ skaffe denne kære unge end at faa ham indviet for Livet af den Mand, i hvem den kristelige Erkendelse og Følelse fører et saa