AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 169 skønt og kraftigt Liv; og jeg stoler paa, at den dybe Sandhed og Alvor, hvormed De har lagt ham de Lærdomme paa Hjerte, som indeholder Anvisningen til at opnaa Tilværelsens Formaal, vil efterlade sig et varigt og velgørende Indtryk. Deres af Hjertet hengivne A. S. Ørsted.“ 11) Naar Ørsted — ogsaa som Forfatter — vedblev at arbejde med de almindelige Ideer, fulgte han deri et Eksempel af sin Broder Naturforskeren, for hvem det til det sidste var et Hovedformaal i Taler, Afhandlinger og Digte at udvikle sine Ideer om Verdens­ sammenhængen og om Naturvidenskabens Forhold i alle Relatio­ ner. Som Kroman har sagt (Biogr. Leksikon) synes H. C. Ørsted, der netop levede paa Overgangstiden mellem den saakaldte rational­ istiske og den romantiske Periode, nærmest at have forenet begge Perioders gode Sider uden i nævneværdig Grad at være smittet af nogen af de to Perioders Ensidigheder. Paavirket af romantisk Naturfilosofi lærte han dog hurtig at skelne mellem, hvor langt Tan­ ken virkelig kunde føre os, og hvor den subjektive Fantasi begyndte, og paa denne Maade udformede han sig efterhaanden den totale Verdensopfattelse, vi finder i hans „Aanden i Naturen“ I— II. I denne sin „Naturbibel (Vilh. Andersen) lærte han, at Naturlovene er Naturtanker og hele Tilværelsen eet Fornuftrige (dette gennem­ ført paa Kundskabsevnens Væsensenhed i Verdensaltet, Skønheds­ lovenes Grundlighed og den moralske Verdens lige Grundvæsen). „Naturen retter sig efter evige Love, og disse Love er ganske be­ skafne som en uendelig fuldkommen Fornufts Forskrifter, saa at Naturens Ven lever i en bestandig Fornuftbeskuelse af den i alt nærværende Guddom.“ „Christendommen og Aandsdannelsen un­ derstøtter hinanden.“ „Guds Rige kan vi vel med Rette kalde et Fornuftrige, naar vi bruger Ordene i deres rette Betydning og ikke forveksler Fornuften, Guddomsgnisten i os, med den Brug deraf, der ytrer sig i Verdens tit uvisse Klogskab.“ „Det Guds Rige, der skal herske paa Jorden, er en levende Erkendelse af Guddomsvil­ jen, det er af den guddommelige Fornuft, hvoraf vor menneske­ lige er en Afbildning om end kun en uendelig svag.“ Han priser Naturvidenskaben som vor Tids Videnskab, „baade fordi den vær­ digt kan stille en modnet Videlyst, og fordi den kraftigt kan virke