AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 5 idet en Afhandling om Mendelsohns Bevis for den menneskelige Sjæls Ulegemlighed blev fuldført af Ørsted. Dette Bind indeholdt iøvrigt intet om Trykkefrihed, og Betænkeligheden var sikkert gan­ ske ugrundet. Hvad den gældende Retstilstand angaar, havde det Struensee’ske Reskr. af 14. Sept. 1770 tilladt „en uindskrænket Frihed for Bog­ trykkerierne“ og fritaget for den hidtil anordnede Censur og Ap­ probation, dog saaledes at Reskr. af 7. Okt. 1771 indskærpede det af Lovgivningen følgende Ansvar for Misbrug og subsidiært gjorde Bogtrykkeren ansvarlig. Det Guldherg’ske Reskr. af 20. Okt. 1773 udstedte derimod et Forbud mod, at Aviser og Ugeblade skrev om noget, som angaar Staten og Regeringen, almindelige Foranstalt­ ninger eller andre Stridsskrifter, især hvor Personer derved an­ gribes, fremdeles Byrygter eller andre opdigtede Fortællinger, som indeholder noget fornærmeligt eller uanstændigt. Og foruden at gøre denne positive Indskrænkning i Pressens Trykkefrihed hen­ lagde Reskriptet Haandhævelsen uden Appel til Afgørelse ved Politimesterens Bøderesolutioner. Det sidst udkomne Reskr. af 4. Dec. 1790 fastslog, at slige Bøder ikke kunde tjene til fuld Af­ gørelse af Ansvaret, men at dette beroede paa Lovens alminde­ lige Forskrifter. Jurisdiktionen henlagdes til Domstolene, og for- saavidt angik private Mænds Klager over Fornærmelser i Uge­ skrifter og Blade, anbefaledes det Dommerne at anvende Lovens Strænghed. Bogtrykkerne skulde til Politimesteren aflevere Eksem­ plarer af anonyme Skrifter. Den særlige Skrivefrihedsindskrænk­ ning var altsaa lagt paa Dag- og Ugeblade — hvorfor Tidsskrif­ terne florerede — men for almindelige Skrifters Vedkommende gik Birckners Klage ud paa, at Straffereglernes Rækkevidde var for stor eller dog ubestemt. Efter Ørsteds Vidnesbyrd 12) vakte Birckners Skrift af 1797 en næsten enestaaende Opmærksomhed. Man sukkede daglig over Trykkefrihedens Lænker, men benyttede den dog i fuldt Maal til at nedrive den monarkiske Forfatning, den kristelige Religion og Landets Regering. Professor Schlegel, der i Astræa, 1. Bd., op- traadte som Birckners Modstander, slog ikke igennem overfor ham. Hof- og Stadsretsassessor Collet støttede derimod Birckner, mindre efter den positive Ret end efter Forholdets Natur, hvor han endog gik videre og krævede Straffrihed for Opstand. Embedsmændenes