AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 2 2 1 lov aldeles ikke kan sammenlignes. Desuden er Straffelovgivnings­ faget det, som i vor Tid er blevet bearbejdet med størst Omhu og Indsigt, og vi turde vel deri ligesaa bestemt overgaa Romerne, som disse ustridigen var os overlegne i, hvad der hører til Civil­ retten.“ De citerede Udtalelser kan gælde som Program for Ørsteds kriminalistiske Virksomhed. Han understreger deri, at Hovedæm- net for ham er Udviklingen af Strafferettens almindelige Del, dernæst at han ser med Praktikerens Øjne paa Problemerne, og endvidere at hans Syn paa Strafferettens System ikke bygger paa blotte Frygt- og egoistiske Motiver som det psykologiske Grund­ lag. Endvidere maner han til Forsoning og Samarbejde mellem Teori og Praksis og fremholder som det overkommelige Maal at tilvejebringe tidssvarende Straffelove. Naar han tillige kommer ind paa sin Stilling til tysk Videnskab og nævner sin Overens­ stemmelse med Feuerbach, saa rører han ogsaa her ved en væsent­ lig Side af sit Forfatterskab, en Side der i den sidste halve Snes Aar af hans Arbejde i Tidsskrifterne blev end mere fremtrædende. Litteraturfortegnelsen vil have vist, at han baade selv hen­ vendte sig til den tyske Læseverden og i udstrakt Grad arbejdede for at gøre sine indenlandske Læsere bekendt med den tyske Litte­ raturs Stilling til disse Æmner. Over 2000 Sider fylder dette Stof i Tidsskrifterne. Særlig fremtrædende her blev hans Indlæg i Drøftelsen af det i 1822 udkomne Udkast til en ny Straffelovbog for Bayern; Hovedmanden for dette Lovarbejde var Gönner, mod hvem Ørsted tidligere havde polemiseret, se S. 97. Dette Indlæg og dets Fortsættelse i 1825 med en Besvarelse af Gönners Anti­ kritik udgør ifølge Goos III S. 24 Ørsteds mest omfattende sam­ lede Behandling af den almindelige Strafferet, men dets Form af Kommentar til Udkastet, der iøvrigt ikke blev til Lov, gør det ikke let tilgængeligt. Naar Gönner antoges at have omdannet Feuerbachs Udkast til den i 1813 udkomne Straffelov og derpaa formentlig fortrængt ham fra hans Embede, var Ørsteds Sympati fuldtud hos Feuerbach. Hans Kritik af Gönners eget Udkast stemplede det som helt forfejlet, og navnlig i Fortsættelsen kom Tonen højt op. Om Antikritiken siger han, at den er fuld af de groveste Beskyldninger for Usandhed, Uforskammethed, Ondskab, Uvidenhed og Uforstand, uden at Forf. nogensinde kan komme