AndersSandøeØrsted

232 T I D E N T I L 1 8 4 8 staa, men man saa ham som en Dæmning mod Fremskridtets Flod, som en Fyrstetjener, der fornægtede Folkets nationale Interesser. I Liv III, S. 203 f. (1855) minder han om de tilsvarende Stemnings­ svingninger, for hvilke hans beundrede Chr. Colbjørnsen i Anled­ ning af Trykkefrihedssagen havde været udsat, og han tilføjer, at det ikke er „for af denne Sammenligning at hente den Trøst, som kunde indeholdes i den Omstændighed, at Colbjørnsen, efterat Lidenskaben var blevet kølnet, igen har opnaaet retfærdig Aner­ kendelse. Jeg behøver i Sandhed ingen Trøst; thi langt fra, at den senere Tids Miskendelse skulde have nedtrykt mig, er det mig klart, at denne Tid har givet mig en fastere Holdning, en mere tilfreds­ stillet Selvfølelse end den Tid, hvori den offentlige Mening saaledes bar mig paa Hænderne, at jeg ofte følte dyb Undseelse i Erkendel­ sen af det overdrevne og partiske deri. Ved at overtænke mit hele Forhold til Tidens Bevægelser har jeg aldrig haft Anledning til at fortryde noget Skridt, hvorved jeg har stemmet mig mod den saa- kaldte offentlige Menings Opbrusning, medens jeg ikke har en saa fuldkommen Sikkerhed med Hensyn til alt, hvorved jeg er kommet denne Mening imøde, men dog har den Forvisning, at det aldrig er sket for Bifaldets Skyld, men stedse har været grundet paa en ved rolig upartisk Prøvelse vunden Overbevisning“. Den følgende Fremstilling vil gennem denne Ørsteds Modsæt­ ning til det nye, som han ikke kunde følge, kaste fornyet Lys over, hvad der var hans Standpunkter, og den vil forstærke Opfattelsen af de Karakteregenskaber, der var Rygraden i hans Virken. Uden at foregribe Enkeltheder kan det siges, at Ørsteds Reformtrang var ringe, naar det gjaldt egentlige Forskydninger i den sociale Lag­ deling, men vaagen naar det drejede sig om Omraader, hvor den almindelige borgerlige Lovgivning eller Retsmaskineriet var blevet forældet. For ham, der ved Norges Fraskillelse allerede havde lang Embedstid bag sig, var Staten i dens Helhed det fundamentale, Be­ folkningsdelenes Ejendommeligheder noget mindre væsentligt. Som bekendt var det Provinsialstændernes Opgave at være raad- givende overfor Regeringen med Hensyn til de af denne forelagte Udkast til Love, der til Genstand havde Forandring i Borgernes personlige eller Ejendoms-Rettigheder eller Skatterne og de offent­ lige Byrder, hvorhos Stænderne kunde fremsætte Forslag til For­ andring i Love eller Indretninger eller Besværinger over Lovenes