AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 4 8 233 Overholdelse eller Indretningernes Bestyrelse. Medlemmerne var dels konge- dels folkevalgte. Til hver Forsamling valgte Kongen 7 Medlemmer (2 Gejstlige, 1 Professor, 4 Grundejere); de folke­ valgte repræsenterede dels Købstæderne (derunder Hovedstaden), dels de komplette Sædegaarde, dels Landejendommene, alt efter ret høj Census, og i et Antal for Østifternes Forsamling (hvorunder Island og Færøerne) af henholdsvis 23, 17 og 20, for Nørrejyl- lands af 14, 12 og 22; Livsfæstere regnedes for Ejere. Ved at give Stænderforfatningen havde Regeringen været forud for den offentlige Mening, men da Institutionen traadte i Virksom­ hed, var det med interesseret Tilslutning i Befolkningen, en Til­ slutning der først vendte sig mod de foreliggende Opgaver for ny Lovgivning, men som ogsaa vilde gøre Stænderne til storpolitiske Organer dels ved at drøfte en Videreudvikling af Institutionen dels ved at drøfte Danskhedens Stilling i Slesvig. I November 1842 var man i Viborg-Stænderne midt i en politisk Forhandling af først­ nævnte Art, da Efterretningen indløb om de bevægede Scener i den slesvigske Stænderforsamling, efterat de danske Medlemmer havde besluttet at hævde Danskhedens Ret ved at tale Dansk. Ørsteds Standpunkt under den „Opbrusning“, som i denne Anledning fra Viborg bredte sig Landet over, var dette, at Sagen ikke kunde drøftes af Stænderne, at den, der som Hjort Lorenzen talte godt Tysk, ikke burde bryde den i Slesvig gældende og i Stænderne hid­ til anvendte Regel om tysk Forretningssprog, og at de nationale Stemningsudbrud overalt burde beroliges. Dermed havde han for- skertset sin Plads paa Popularitetens Piedestal 4a) . Han, der i 1842 havde faaet Sæde i Statsraadet som Gehejmestatsminister (den 10. Juni 1841 Gehejmekonferentsraad), fik — skønt kun en enevældig Konges Raadgiver — Ansvaret for alt, hvormed det højttalende nationalliberale Parti var utilfreds. Fremskridtspartiet udpegede ham — Regeringens Organ i Stændersalene og i Kollegialtidenden som sin reaktionære Modpol, og dog havde han i 1840 i en . Række Breve til Christian VIII indtrængende raadet denne til at skride til en Videreudvikling af Forfatningsværket. Med Hensyn til Ørsteds Privatliv i denne Periode kan der først efter Heise og Daniel Bruun, se foran S. 162, anføres nogle Træk fra Stændermøderne i Viborg. Han havde Værelser i det til Stæn