AndersSandøeØrsted

8 T I D E N T I L 1 8 0 1 gentagne Gange advaret især ved Reskript 3. December 1790. Men vi erfarer med yderste Mishag, at vores Lovgivninger desangaaende endnu uden Ophør overtrædes, og at nogle ildesindede Personer med strafværdig Frækhed dagligen antaster og forhaaner alt hvad der i ethvert Borgersamfund er helligt og agtbart, samt jævnligen udbreder falske Forestillinger og søger at forplante vrange Me­ ninger om de for Mennesket og Borgeren vigtigste Genstande, hvor­ ved den mindre oplyste Del af Almuen især den uerfarne Ungdom lettelig kan misledes og fordærves. Vel forebygges saadan Udaad allersikrest ved Skrifters Censur, førend de til Trykken maa be­ fordres, men da dette Middel medfører en ubehagelig Tvang for enhver god og oplyst Mand, der har Lyst til at gavne med sine Indsigter, vil vi ikke gøre Brug deraf; derimod vil vi forsøge saa bestemt og nøje som muligt nærmere ved Lov at fastsætte Trykke­ frihedens Grænser og at tilføje passende Straffe for dem, der vover at overtræde vores landsfaderlige og velmente Buds Forskrifter, løvrigt har vi besluttet at formilde de Straffe, der er fastsat i D. L. 2-21-4, N. L. 2-20-4 samt D. og N. L. 6-1-7 saavelsom D. og N. L. 6-4-1, 2 og 9, forsaavidt disse kan taale Formildelse uden at forfejle deres Hensigt; hvorimod vi med Hensyn til at værne kraftigen om den borgerlige Agtelse, som er en af de helligste Rettigheder i Borgersamfundet, har anset det fornødent at anvende legemlige Straffe imod grove Æreskændere. Og som det har vist sig, at lumsk og nedrig Ondskab i Almindelighed søger Skjul under Anonymitet, men Retfærdighed fordrer, at enhver bør vedstaa lige- saavel det, han lader offentlig trykke, som hvad han ¡skriftlig eller mundtlig ytrer, og at han altsaa ikke mindre bør være sit Navn bekendt i hint end i disse sidste Tilfælde, saa anser vi det tjen- ligst at forbyde al Anonymitet og at paalægge enhver, der udgiver noget trykt Skrift, den Pligt at nævne sig.“ Ørsteds Skrift gaar ikke ind paa Præmisserne men er anlagt som en ret bred Kommentar til Forordningen. Det henvender sig til den dannede Almenhed og er holdt i en rolig og besindig Tone, søgende at gøre Ret og Skel til begge Sider. Indledningsvis under­ søges det, om der er Grund til at have en særlig Presselov, der sætter særlige Skranker for den skriftlige Ytringsfrihed, hvilket antages. Fordele og Ulemper ved et Censursystem gennemgaas, og Forfatteren erklærer sig for et Ansvarlighedssystem. Dog kunde