AndersSandøeØrsted

242 T I D E N T I L 1 8 4 8 maatte ophøre. Efterat Højesteret havde tiltraadt den sidste Del af Andragendet, nedlagde Kancelliet Forestilling om Reskriptets Op­ hævelse, hvilket skete under 6. Dec. 1837. Da Højesteret med Hen­ syn til Indiciers Anvendelse erklærede, at der allerede var for­ nøden Hjemmel herfor i Lovgivningen, fandt Kongen det ikke paa­ krævet at give en Lov herom. Senere Overvejelse førte dog til, at overvejende Hensigtsmæssighedsgrunde talte herfor: „Det fandtes saa meget mere ønskeligt, at det omhandlede Bevis’ Gyldighed bringes til en fast og almindelig Erkendelse, som Erfaringen har vist, at Egentilstaaelse bliver sjældnere, som Forbrydernes Snu­ hed tiltager, og mange Midler, hvorved de forhen bragtes til Be­ kendelse, nu mere og mere forkastes, ligesom ogsaa de Roskildske Stænders Bemærkning om de frugtesløse Bestræbelsers skadelige Indflydelse paa Inkvisitorernes Iver for at bringe Sandheden frem maatte erkendes at være fuldkommen grundet.“ Der udfærdigedes da et Udkast (Koll. Td. 1840 Nr. 30 Anh. og Ny K. T. 1841 S. 793 ff.), som efter Behandling i Stænderne blev til Fdg. 8. Sept. 1841 indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i kriminelle Sager. Et Skyldbevis ved „forenede Omstændigheder“ (Ordet Indicier nævnes ikke) skal ifølge denne Fdg. antages fuldstæn­ dig at være tilvejebragt, naar flere beviste Omstændigheder er til­ stede, der hver for sig gør det sandsynligt, at den anklagede har begaaet den Forbrydelse, hvorfor han er sigtet, og disse ved deres Forbindelse med hinanden indbyrdes og de øvrige oplyste i sig mindre betydende Omstændigheder saa bestemt henviser til ham som skyldig i hin Forbrydelse, at der efter Forstandens og Er­ faringens Vejledning ikke er nogen rimelig Grund til derom at tvivle, og denne Grundsætning forklares saa gennem en Række Eksempler. Medens det om denne Sætning siges, at den stemmer med Sagens Natur og Lovgivningens Grundsætninger, og at den i Særdeleshed er bestemt udtalt i Fdg. 30. Dec. 1771 § 10, afgives der ingen saadan Forklaring om de i § 5 omhandlede Bevisdata: Forklaringer, der af en eller anden Grund ikke opfylder D. L.s Krav til en gyldig Egentilstaaelse eller Vidneforklaring. At disse havde Bevisvægt, havde Ørsted allerede faaet bibragt Praksis Er­ kendelsen af; den klare Lovhjemmel kom først nu. Med Hensyn til det ekstraordinære Tyvsbevis gik Udkastet ud paa, at den blotte Besiddelse af stjaalne Koster i Mangel af Be-