AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 11 formentlig var en Hovedgrund til den Modløshed, Forordningen havde fremkaldt; Straffetruslen om livsvarig Landsforvisning var jo ogsaa afskrækkende. § 2 kunde imidlertid kun blive anvende­ lig, naar Kritiken gik ud paa at gøre Foranstaltningens Mangler til Bevis for, at den bagved staaende Regering selv maatte ram­ mes af en lignende stærk Kritik, men ikke naar Manglerne for­ klaredes af forbigaaende og til vedkommende Foranstaltning be­ grænsede Aarsager. Ørsted fremhæver, at hans Fortolkning er klart udtrykt i Lovordene, hvis varierede Udtryk maatte tilsigte at ude­ lukke al Tvivl, hvortil den af Birckner udviklede Opfattelse gav særlig Grund. Han afkræfter derpaa med Grundighed en Række Argumenta­ tioner for en Ret til videregaaende Kritik af Regeringen. Om Lands­ forvisningsstraffen gøres den Bemærkning, at de i internationale Hensyn begrundede Indvendinger mod denne Strafart i dette T il­ fælde ikke gør sig gældende. Æmnet uddybes teknisk-j uridisk S. 181—92 til nogen Ulempe for Fremstillingens afrundede Præg, hvorpaa § 3 omtales. For at laste eller forhaane monarkisk Rege­ ringsform i Almindelighed sættes her Landsforvisningsstraf fra 3 til 10 Aar. Ved monarkisk maa forstaas uindskrænket monarkisk, og da en ubetinget Forkastelse af denne Regeringsform ogsaa ram- Danmarks, finder Forfatteren, at der ingen Grund har været til at tidsbegrænse Straffen. „Hvo som støder sig herover, ham vil jeg bede at overveje de Grundsætninger, hvorpaa jeg beraaber mig, og undersøge, om de er rigtige og rigtigen anvendte. Uden at an­ stille denne Undersøgelse kan det ikke hjælpe, at han meddeler mig sit Mishag, siden at dette slet ikke interesserer mig, uden for- saavidt det er bygget paa Grunde.“ Forfatterens Uafhængighed af den populære Dom fortjener her al Anerkendelse, men naar han paaheraaber sig den fra Logiken bekendte Forstandslov, kaldet dictum de omni, synes han at have givet Logiken for meget over­ for det af ham selv anførte reale Hensyn til, at det middelbare Angreb virker mindre stærkt paa Borgerne. Systemet med en Strafferamme, indenfor hvilken Domstolen skal udmaale Straffen, forsvares overfor Indvendinger i Datiden. § 4, der handler om Landsforvisningsstraf i kortere eller læn­ gere Tid for at udbrede beskæmmende eller fornærmende Rygter om Kongen, Dronningen, de kongelige Prinser og Prinsesser, giver