AndersSandøeØrsted

1 2 T I D E N T I L 1 8 0 1 først Anledning til den Bemærkning, at Sandhedsbevis er udeluk­ ket. Lovbogens „Blodlov“ i 6-4-1 (forsaavidt denne Artikel angaar Injurier) maa derved være bortfaldet, og mundtlige Injurier af denne Art være forholdsvis mindre strafbare. Endelig fremhæves, at der ikke rejses noget Værn for afdøde Konger, overensstem­ mende med at Injurier mod afdøde overhovedet ikke ænsedes i Strafferetten. Ved dette er der givet Borgeren et stærkt Baand paa Fyrsten, der ønsker et gunstigt Eftermæle. Reglen i § 7 om at skumle med Bitterhed over Regeringen er allerede nævnt. S. 212 ff vendes der tilbage hertil, idet Forfatteren gaar dybere ind paa den Indvending, at Lovens Afgrænsning mang­ ler saadan Bestemthed, at Skribenten kan være uafhængig af Dom­ merens Lune, Uforstand eller onde Vilje. Det var særlig Birckner, der overensstemmende med en almindelig Mening havde forlangt, at Dommerskønnet skulde træde tilbage. I et almindeligt Overblik over Lovgivningen viser Ørsted, at denne Fordring ikke kan hono­ reres. Vand og Brød-Straf anvendt over 8 Dage kritiseres som sund­ hedsfarlig. Fdg. § 6 straffer med Forbedringshusstraf fra 2 Maaneder til 2 Aar den Handling at udbrede løgnagtige og skadelige Beret­ ninger om nogen vigtig Del af Statens Tilstand eller om Regerin­ gens Beslutninger og Foranstaltninger. Her er atter en Regel, som Forfatteren med Rimelighed kunde have tænkt sig strængere, nem­ lig som udstrakt til grov Culpa og i visse alvorlige Tilfælde uden Hensyn til Beretningens Urigtighed. I Stedet for Forbedringshus­ straf, der anvendt paa Folk af de mere dannede Klasser som oftest spilder deres Velfærd for bestandig, kunde simpel Arrest efter hans Mening have været ønskelig. Det antages iøvrigt, at Domstolene efter almindelige Retsgrundsætninger maa kunne straffe uanset Fdg.s Tavshed, naar Handlingen aabenbart er et forsætligt Rets­ brud, hvis Følger ikke kan forhindres paa anden Maade end ved Straf og „følgelig en Forbrydelse“. Blandt andre Huller i Fdg. paa­ peges det, at der ikke er sat Straf „for saadanne løgnagtige Efter­ retninger om private, der ikke angriber deres Agtelse, men dog kan skade deres øvrige Velfærd f. Eks. falske Rygter om Fallisse- menter, Pantsættelser, Forlovelser m.m., der let kan indløbe for de Avisskrivere, som anser løse Byrygter for et herligt Krydderi paa deres Blade“.