AndersSandøeØrsted

14

T I D E N T I L 1 8 0 1

I I . P E R S O N L I G E F O R H O L D OG U D V I K L I N G Slægten Ørsted var en Præstesiægt1). Den i 1636 afdøde Søren Olufsen var Sognepræst til Ørsted og Estruplund Sogne i Jylland (Randersegnen), senere ogsaa Provst i Rougsø Herred. Hovedsog­ nets Navn blev taget til Slægtsnavn og efter ham baaret gennem endnu tre Led af Præster: Jakob Ørsted, død 1675, var Rektor i Horsens og senere Sognepræst til Hornslet, Søren Ørsted, Provst, død 1736, var Sognepræst i Ærøskøbing, senere til Haraldsted og Alindemagle, og Christian Ørsted, død 1761, var Sognepræst i Sla­ gelse og Slotspræst til Antvorskov. Af dennes 12 Børn var vor A. S. Ørsteds Fader, Apoteker Søren Christian Ørsted, det 7. i Rækken. Han var født i 1750 og havde i to Ægteskaber 12 Børn, blandt hvilke Anders Sandøe, født den 21. December 1778, var det næstældste. Moderen til de 8 ældste Børn var Karen Hermansen, født 28. Juni 1745, der døde 15. Juni 1793. De 4 yngste Børn, hvis Fødselsaar ligger fra 1797 til 1802, var født af hans anden Hustru Anna Borring, der døde 14. April 1827. Hjemmet forblev ikke i Rudkøbing; i 1807 blev S. Chr. Ørsted Apoteker i Sorø; i 1812 i Roskilde, og i 1814 blev han Forstander for Københavns Fattigvæsens Medicinal-Dispensationsanstalt samt Assessor pharmaciæ. Han døde i 1822. I Sidelinierne til den fro­ dige Slægt — Præsten Søren Ørsted havde i 3 Ægteskaber 11 Børn — finder vi gennemgaaende Præster og Skolemænd ogsaa nogle Gange Officerer, i hvert Fald Borgerfolk af den højere Middel­ klasse. Og for med det samme at gøre Rede for Søskendeflokken i Rudkøbing, saa var der foruden Anders Sandøe den et Aar ældre Hans Christian, født 14. August 1777, den to Aår yngre Jacob Albert, der blev Købmand i Rudkøbing og Branddirektør, og hvis 5 Børn, hvoraf et fik Navnet Anders Sandøe, senere blev knyttet stærkt til deres Farbroder af samme Navn, endvidere Niels Ran- dulf, født 1782, ugift, der faldt i Slaget ved Leipzig som Officer ved de hvide russiske Husarer, Barbara Albertine, født 1783, der blev gift med Stiftamtmand senere Justitiarius i Norges Højeste­ ret Georg Buli (et af deres 8 Børn blev opkaldt efter Anders Sandøe), Herman, der blev cand. pharm. i Ringsted og døde ugift, Anna Dorothea, født 1799, der ægtede Kaptajn, Toldbetjent Miil-

Made with