AndersSandøeØrsted

18 T I D E N T I L 1 8 0 1 met deres oprindelige Undervisnings religiøse Retning — Anders Sandøe skrev ugentlig en Prædiken, som blev leveret til Moderen — udsattes de henimod Slutningen af Opholdet i Fædrenehuset for Indflydelser af modsat Art. De holdt selv Nyerups Efterretnin­ ger om udenlandsk Litteratur (fra 1793), indeholdende Anmeldel­ ser over navnlig tysk fritænkersk eller rationalistisk Litteratur; de havde læst Frederik II’s Skrifter, og hos Forældrene kom til Sta­ dighed en Mand (Landinspektør), der i Religion, Moral og Politik havde og ytrede alle de i Aarhundredets Slutning i Mode værende frie Anskuelser. Han tiltrak Børnene ved sin Dannelse og livlige Omgangsform, gav dem Smag for adskillige Digterværker, hvoraf han havde mange tyske i sin Bogsamling, og svækkede ikke lidet deres religiøse Forestillinger uden dog at kunne faa nogen afgø­ rende Magt over dem. Nogen egentlig Imødegaaelse af deres Tvivl kunde deres andre Omgivelser ikke yde. Brødrene delte iøvrigt Omgivelsernes Sværmeri for Begreberne om Frihed og Lighed, sær­ lig forsaavidt dette vendte sig mod Fødselsfortrin. Købstadens egen Rangforordning mellem Købmænd og Haandværkere tænkte der­ imod ingen paa at anfægte. I Efteraaret 1793 regnede Brødrene ud efter Skoleforordningen, at de næste Aar vilde kunne blive Studenter, og det følgende For­ aar forlod de Rudkøbing for ved et halvt Aars Privatundervisning at naa frem til examen artium. Denne bestod de begge med bedste Karakter i 1794, Anders Sandøe altsaa endnu ikke 16 Aar gammel. Inde i Hovedstaden, hvor de mødte „med ikke ringe Fængsom- hed for de religiøse og politiske Forestillinger, som til den Tid gjorde sig gældende“, havde den franske Revolution tændt Svær­ meriet for borgerlig Frihed. Som oftest ansaa man Republiken for den bedste Forfatning, Enevælden for den næstbedste, men et ind­ skrænket Monarki som det engelske for den ringeste Statsform. For danske Forholds Vedkommende erkendte man imidlertid i Reglen, at Enevælden udøvedes paa en fuldt tilfredsstillende Maade, dog gjaldt dette ikke helt Trykkefriheden. Af Kristendommen lod Op­ lysningen især blandt de yngre kun Sædelæren gælde og dette kun som en Støtte for de i og for sig rigtige Leveregler. Ortodoksien behandledes i Litteraturen med Haan eller Medynk, og en enkelt af deres akademiske Lærere virkede af alle Kræfter mod Aaben- baringstroen. Ved at høre Byens Præster fik de ikke nogen kraftig