AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 Hos en Søster til deres Fader, den velstillede Farverenke Madam Møller i Vestergade, havde de frit Bord. Deres Manuduktionsind- tægter, der gik i en fælles Kasse, hvis Brug aldrig voldte Stridig­ heder, fritog dem for at bebyrde Faderen. Hos Madam Møller boede den lidt yngre daværende Skuespiller senere Digter Adam Oehlenschlæger, der blev begges Ven for Livet, og som paa „sin humoristiske men hjertelig velvillige Maade“ har fortalt om deres første Møde og senere Samvær6). De to Studenter Ørsted kom ham straks venligt imøde den første Aften (i 1797), men han havde ikke husket deres Navne. „Ved Bordet næste Dag saa jeg dem igen, og det var mig paafaldende, at den blonde øste næsten en hel Spiseske Salt i sin Suppe. Jeg spurgte nu min Nabo hviskende om, hvad den unge Student egentlig hed, og Svaret var Anders Sandøe Ørsted. Broderen den mørkhaarede hed Hans Christian Ørsted. Ør­ stederne levede ellers meget ensomt. Den første Vinter, jeg kendte dem, gik de i lange Kavajer, der næsten naaede dem til Hælene som Sloprokker; Arm i Arm klamrede de sig fast og holdt sig til hinanden, saa at de næsten lignede et sammenvokset Tvillingepar. Men for alle medstuderende straalede de som Dioskurer, og selv ældre lærde mærkede snart, hvad der boede i dem.“ Videre for­ tæller han om sine Arrangementer af Komediespil i private Huse og hos Md. Møller: „Ørstederne assisterede ogsaa, naar vi spillede Komedie, men det var ikke deres Fag, især havde A. S. Ørsted intet Greb paa det. Selv til Smaaroller kunde jeg ikke bruge ham, og da jeg engang havde instrueret ham til Mathias i „Jægerne“ og sagt: „Nu kommer du ind med Hænderne skødesløst paa Ryggen,“ havde han flettet dem saaledes i hinanden, at han nær aldrig havde faaet dem løst igen57; smgn. Meddelelse fra Skuespilleren Peter Foersom, der ligesom den senere Forfatter P. N. Thorup deltog heri. Ørsted skildres dengang som bleg men meget stærkt bygget med et ualmindelig stort Hoved, stærkt blondt Haar og store blaa Ø jne7). At Ørsteds Tanker ikke kunde være med ved Vennens dramatiske Foretagender, er ikke at undres over, naar man ser paa del Aands­ arbejde, han præsterede i disse Aar. Efter først at have arbejdet, som gjaldt det Livet, paa at udgrunde og logisk underbygge Moral­ filosofiens Sandheder, havde han opdyrket sin Viden i den positive Ret til det Standpunkt, han dokumenterede ved sin Eksamen, og

2 2