AndersSandøeØrsted

T I D E N T 11 1 8 0 1 27 fuldstændige Behandling af vedkommende Æmne og ogsaa nogle Gange saaledes, at han ret snart ændrede sin Opfattelse, som han gjorde det ved Overgangen fra Kants til Fichtes Naturret. Hvad angaar hans Behandling af disse Æmner maa den nærmere Frem­ stilling deraf henskydes til et senere Afsnit, hvor den kan ses i Sammenhæng med hans fortsatte Beskæftigelse med dem. Ørsted var nemlig gennem hele sin Forfattervirksomhed en Gentagelsernes Mand. Han vendte Gang paa Gang tilbage til det samme Æmne for at ændre eller uddybe sin Fremstilling, og det vilde være for omstændeligt og for fordringsfuldt allerede paa dette tidlige Sta­ dium at fordybe sig i, hvilke Meninger han hidtil paa Grundlag af Læsning og egen juridisk Tænkning havde fremsat. En Undtagelse er dog i forrige Afsnit gjort med hans Behandling af Trykkefrihedsæmnet, hvorom han leverede et afsluttende Skrift, der viser hans gode Fremstillingsevne og besindige Afvej en af Au­ toritetens og Frihedens Krav, saaledes som de fremstillede sig just ved Begyndelsen af Enevældens sidste Halvhundredaar. Skriftet bekræfter iøvrigt det nys sagte om Tilblivelsen af de Ørstedske Værker, idet det er en Uddybelse af hans Anmeldelser dels af Søren Hempels Bog om Forordningen dels af Birckners Skrifter. Men det har særlig Interesse at lægge Mærke til hans Æmnevalg. Det er den offentlige Ret, der næst Moralfilosofien fængsler ham mest. Ytringsfriheden overfor Statsmagten var det praktiske stats­ retlige Problem under Enevælden. Det var ved en Forstærkning af denne Ytringsfrihed til en lovhjemlet Raadgivningsret og derpaa til en mere og mere selvstændig Beslutningsret, at Monarkiet efter- haanden skulde omdannes, og det var intet Tilfælde, at Ørsted i sin Levetid fik sin rigelige Del i denne Udvikling. Thi hans Hoved­ interesse laa i bedst mulig at tilrettelægge den fra Statsmagten som Retsmagt udgaaende Virksomhed foruden i Deltagelsen i selve den­ ne Virksomhed. Hertil mente han paa dette Stadium, at Skribenternes alvorlige og saglige Behandling af alle offentlige Anliggender var et nød­ vendigt og tilstrækkeligt Middel. Foran S. 13 er det paapeget, at hans Plads blandt Forfatterne var noget til „venstre“, men han var i fuld Harmoni med den øjeblikkelige Statsform og overhovedet stort set med de bestaaende Samfundsforhold, et Grundtræk, der er kendeligt hos ham fra hans første Fremtræden, og som laa i hele