AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 33 imidlertid var og de Vanskeligheder, som jeg i Førstningen kunde finde ved at sætte mig ind i de praktiske Forhold, temmelig over­ vundne. Meget skylder jeg forresten den Mand, der stod i Spidsen for Retten. Det er ikke mange, der med saa sand vedholdende Iver tager sig af alt, hvad der vedkommer deres Embede, som Falbe. Det var lige til 1805, da Forretningerne fik en betydelig Tilvækst ved Fdg. af 25. Januar [om Landsoverrettens Oprettelse], en stor Undtagelse, at der var nogen Sag, i hvis Paadømmelse han ikke tog Del, og han var altid inde endog i Sagens tilsyneladende nok saa ubetydelige Enkeltheder og vidste saa godt at paaskønne, hvad der heraf fortjente at komme i Betragtning, at det var mig højst lærerigt at se eller høre hans Bemærkninger. Han var langt fra at være en udmærket teoretisk Jurist, og han vilde næppe, hvis han selv skulde have udarbejdet Dommene i forviklede Sager, have leveret noget fortrinligt, men naar han i Forbindelse med Akterne havde læst alles Vota, vidste han særdeles vel at finde det rette, og han gjorde ikke sjældent Bemærkninger, som fortjente og er­ holdt Indflydelse paa Dommens Affattelse. Han sørgede og om­ hyggeligt for alt, hvad der vedkom Rettens Erklæringsvæsen og forfattede selv de fleste Erklæringer; kun naar en saadan kunde kræve en særdeles udførlig juridisk Udvikling, anmodede han en­ kelte Gange en anden, i de senere Aar gerne mig, om at gøre Ud­ kastet . . . Der var derhos noget blidt og roligt i hans hele Ad­ færd, der vistnok havde nogen Del i den gode og velvillige Tone, der stedse herskede i Retten, skønt den vistnok ogsaa skyldtes Ret­ tens øvrige Medlemmer. Det eneste, hvori nogle ikke var ganske tilfredse med ham, var, at han ikke syntes at vise nogen synderlig Energi i at tage sig af Rettens Medlemmer eller de under Retten ansatte Mænd, forsaavidt der kunde være Anledning til at udvirke noget til deres Bedste. Jeg har kun engang henvendt mig til ham om hans Medvirkning; og omendskønt det, jeg attraaede, den Tid ikke skete, tvivlede jeg dog ikke paa, at han havde gjort, hvad han kunde; hvis han havde ladet noget mangle, saa var det kun, fordi det var hans Natur kun at træde beskedent og sagte frem, ligesom jeg ialtfald ikke kunde tage ham ilde op, om han der selv ved den Lejlighed erklærede, hvor ugerne han vilde af med mig, ikke har vist nogen stor Iver for at befordre et Ønske, der gik Ørsteds Biografi 3