AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 39 Det blev ikke nogen særdeles lang Varighed, Ansættelsen i Høje­ steret fik. Den 14. April 1813 forelaa Ørsteds Udnævnelse til Kan­ cellideputeret, og mod Slutningen havde han et Sygdomsforfald, der varede over et Fjerdingaar. En lignende Autoritet, som han havde opnaaet i Overretten, kunde han ikke i Løbet af 2 Aar er­ hverve indenfor den højeste Domstol. Men Tidsrummet var dog langt nok til at gøre ham fortrolig med dette Tribunals Traditio­ ner og Arbejdsmaade fremfor alt den mundtlige Procesmaade. Sin eminente Evne til skriftlig Fremstilling fik han ganske vist ikke Brug for i Rettens præmisløse Domme, men ogsaa i mundtlig Fremstilling var han øvet bl. a. som mangeaarig Manuduktør og Foredragsholder. Højesteret, der havde sine Lokaler i Prinsens Palæ („det konge­ lige Pallais i Kallebodeme“ ), arbejdede efter Ufredsaarene med et stigende Antal Sager — danske og norske, de første ikke om­ fattende Hertugdømmerne — (i 1811 ialt 258, hvoraf 135 Justits­ sager (Straffesager) og i 1812 ialt 280, hvoraf 149 Justitssager)13), saaledes at alle Aarets 3 Sessioner var fuldt besat med Retsmøder, der holdtes daglig fra Kl. 9—2 undtagen Lørdag. Lørste Session varede fra Rettens højtidelige Aabning den første Torsdag i Marts, da Kongen efter Indvarsling i Gaderne af ridende Herolder med et stort Følge af ekstraordinære Højesteretsassessorer præsiderede i et Retsmøde paa Rosenborg Slot og formelt dømte i en borger­ lig Retssag, indtil Udgangen af Juni, anden Session fra 1. Oktober til Jul og 3. Session fra Nytaar til næstsidste Torsdag i Februar, hvortil kom de overordentlige Sessioner i de sidste Dage af Juli og August. Naar Sagerne var mundtlig foredragne dels ved Proto­ kolsekretærernes Oplæsning af Akterne, som Assessorerne tildels selv maatte referere ned, dels i Advokaternes frie Foredrag, blev der straks skredet til Votering af normalt 10 ikke sjældent en eller to flere Dommere begyndende fra den yngste Assessor. Denne Plads havde Ørsted hele sin Tid, idet C. F. Lassen, der kom ind i Retten efter A. V. Moltkes Afgang ved Udnævnelse til Deputeret i Rente­ kamret (13. Nov. 1812), først fik Udnævnelse 8. April 1813 og derfor kun i nogle faa Dage kom til at sidde sammen med Ørsted. Dennes Arbejde i Retten indbefattet Deltagelsen i skriftlige Sager har derfor været meget betydeligt og større end i Overretten. Det maatte være i højeste Grad berigende for Ørsted, der stod