AndersSandøeØrsted

40 T I D E N T I L 1 8 1 3 i sin fuldeste Udvikling, og som med Respekt for Lærdom forbandt en ikke mindre Respekt for Erfaring og Tradition, at komme ind i det lukkede Land, som Højesteret var. Han traf der Mænd, der vel kunde kalde disse Følelser til Live hos ham, først og fremmest Rettens Justitiarius Christian Colbjørnsen, den af samlevende Ju­ rister han har set op til med størst Beundring. Det blev dog kun i kort Tid, han kom til at nyde godt af et Samarbejde med Col­ bj ørnsen, hvis energiske og stærkt følende Personlighed træder ty­ delig frem ogsaa i hans embedsmæssige Erklæringer og Voterin­ ger. Et halvt Aars Tid efter Ørsteds Indtræden maatie den 62- aarige Justitiarius udeblive paa Grund af Gigtsvaghed, der ved­ varede til hans Død 17. Dec. 1814. De øvrige Kolleger var efter Aldersorden: Knud Holtermann, født 1737, Peter Feddersen, født 1750, N iels Krag Levetzau, født 1756, Peder Hersleb Graah, født 1750, Ole Thestrup, født 1748, Christian Bagger Brorson, født 1762, Adam Gottlob Müller, født 1769, Christian Rafn, født 1762, Peder Møller, født 1767, Johs. Rosenkilde, født 1765, Adam V il­ helm Moltke, født 1785. Af disse var Holtermann og Feddersen Nordmænd. Førstnævnte, der var den eneste 70-aarige i Retten, kom altsaa i det meste af vort Tidsrum til at fungere som Justi­ tiarius. Colbjørnsens Efterfølger blev iøvrigt Feddersen, der i nogle Aar havde været ude af Retten som Kancellideputeret, men som med Anvendelse af et af de da brugelige Forbehold af Sæde var vendt tilbage ved indtraadt Ledighed. Selv om de andre ikke var synderlig gamle af Aar, maa det fremhæves, at flere af dem havde haft Sæde i Højesteret i lang Tid, saaledes Brorson og Müller fra 1800, Rafn og Møller fra 1801, Thestrup fra 1796, Levetzau og Graah endog fra 1783 og 1784, medens Holtermanns Embedstid i Retten udgjorde det anselige Aaremaal af 36, alt ifølge Datidens tidlige Alder for Indtrædelsen i Højesteret, der for adskillige var Gennemgangsled til anden Embedsstilling. Der er iøvrigt ikke Grund til i denne Forbindelse særlig at omtale nogen enkelt af Dommerne. Den, hvis Type syntes at være nærmest ved Ørsteds, var Brorson, der med Assessorstillingen forbandt et Professorat i Lovkyndighed og var Forfatter til et bindstærkt Værk om Danske Lovs Fortolkning.

Made with