AndersSandøeØrsted

41

T I D E N T I L 1 8 1 3

II. A R B E J D E S OM D O M M E R Efterat der nu er givet et Billede af de Forhold, hvorunder Ør­ steds Dommervirksomhed i det ydre fremtraadte, skal det være Op­ gaven at betragte selve hans dommermæssige Arbejde. Retternes Arkiver tillader os at faa Rede paa, hvorledes Ørsteds Deltagelse deri formede sig, hvor han førte sine Anskuelser igennem, og hvor dette ikke lykkedes ham, om han fastholdt sine Meninger eller ændrede dem, og hvilke hans Tendenser var i Sammenligning med andre Dommeres. Det lader sig dernæst undersøge, hvorvidt hans Arbejde med visse Retstilfælde har givet ham Impulser til litterær Behandling af vedkommende Æmner, og hvorledes dette har virket videre frem. Men endelig giver en Syslen med Retssagerne et B il­ lede i konkret Form af den hele samtidige Retstilstand, som Ør­ sted paa saa mange Punkter var med til efterhaanden at omdanne. Da den samlede Behandling af Ørsteds litterære Indsats i hans Dommerperiode skal gives senere, gaas der dog foreløbig ikke dy­ bere ind paa denne. Jeg kan i det hele for dette Afsnits Vedkom­ mende henvise til min Bog „Anders Sandøe Ørsted som Dommer“ (1928), hvori Æmnet er behandlet med større Udførlighed; ved Hjælp af Indholdsoversigten og Domslisten i denne Bog vil man let deri kunne supplere nedenstaaende Fremstilling. For Oversigtens Skyld vil det være hensigtsmæssigt at foretage en systematisk Inddeling, og der begyndes da her med det stra ffe­ retlige, idet der til Indledning skal kastes et Blik paa den da fore­ liggende Lovgivningstilstand14). Grundlaget for Retsanvendelsen var stadig D. L. 6. Bog, selv om en Del Anordninger havde til­ føjet Ændringer heri, og Lovbogens Straffesystem, der ikke var fremmed for den Tanke, at Straffen skal forsone den guddomme­ lige Retfærdighed og afvende Guds Straffedomme fra Land og Rige, eller at Lovgiveren er bunden ved positive guddommelige Love f. Eks. til at straffe forsætlig Drab med Livstraf, var kende­ lig utidssvarende. Lovgiveren havde senere udtalt sig om Straffe- øjemedet paa en mere moderne Maade, som kunde have Betydning for Domstolene indenfor deres Frihedsomraade, nemlig ved Reskr. 16. Maj 1760, der indeholder Instruks til Udarbejdelse af en is­ landsk Lovbog: „Straffene bør være passende efter Misgerningernes