AndersSandøeØrsted

44 T I D E N T I L 1 8 1 3 nedsat Strafbarhed. For enkelte Arter af Svig og Falsk begaaet overfor præsumptive Aagerkarle straffedes Personer under 25 Aar ikke. Rasende og galne Personer straffedes ikke, men unge Per­ soner eller Taaber nød ikke godt af Strafnedsættelse. Forsøg paa Forbrydelse straffedes men med lavere Straf; for visse meddel- agtige var der ligeledes nedsat Straf. Gennemgangen af Retternes Voteringer og ligeledes den af Chr. Colbjørnsen for en Del Aar tilvejebragte Kriminalstatistik ved­ rørende Højesteretssagerne15 viser, at Sager om T yv eri, simpelt eller grovt, og Hæleri var i meget stærkt Overtal. De fleste af disse fylder dog ikke stærkt op i Protokollerne, fordi der normalt fore- laa Tilstaaelse eller alt Tilbehør til et regulært „ekstraordinært“ Bevis for Gerningen ved uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster. I saadanne Sager havde ifølge den gældende Inkvisitionsmaksime Rettens Hovedarbejde været at tilvejebringe Beviset, men Ørsted, der sad i den dømmende Ret, var ikke beskæftiget hermed. Der fremkom dog ogsaa en Del Retsspørgsmaal, der snart gav ham Lejlighed til at indtage selvstændige Standpunkter. Saa tidligt som 23. Juni 1801 ser vi ham dissentiere — og vist med god Føje — i et Tilfælde, hvor Tiltalte hævdede, at det Tøj, hvoraf han var funden i Besiddelse, af ham var ikke stjaalet men købt hos to Købmænd, der havde aflagt Tilhjemlingseden om Tøjets Bortkomst mod deres Vidende og Vilje, men ikke ført Ejendomsbevis. Naar Majoriteten med C. F. Lassen krævede dette Bevis som det nor­ male Rekvisit i Indiciebeviset, oversaas formentlig herved, at Be­ siddelsesforholdet i dette udenfor det ekstraordinære Tyveribevis faldende Tilfælde var positivt bekræftet af Tiltalte. Denne Votering er saa meget interessantere, som Ørsted ellers netop tog Afstand fra at lade den Tiltalte raade over Straffesagens bevismæssige Side gennem sine Proceserklæringer. Der maatte ifølge ham efter den kriminelle Proces’ Grundsætninger kræves objektivt Bevis for „cor- pus delicti“ (Gerningsindholdet), og han vilde ikke fritage for Ejendomsbevis, fordi en Tiltalt, der forklarede at have erhvervet Tingen lovligt fra Tredjemand, blot „ikke bestred“ den Tilhjem- lingsed aflæggende Anmelders Adkomst til Tingen. I Votering af 29. Dec. s. A. gennemførte han denne Opfattelse overfor Falbe og Høst, og en Række senere Voteringer viser, at dette Synspunkt hævdede sig. En Plakat af 28. Marts 1800 bestemte, at naar der