AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 47 som det var ham betroet at transportere hjem fra Torvet. Herfor var han strafbar efter D. L. 5-3-11, der foreskriver en Straf af tre Mark Bonden og tre Mark Kongen og dermed Ærens Tab. Siden Tyverifdg. af 20. Februar 1789 var udkommen, var det imidlertid, som Ørsted oplyser, „vedtaget i denne Ret“ i Stedet derfor at an­ vende en arbitrær Straf, idet man altsaa kunde tiltage sig saa stor Frihed i Strafanvendelsen trods en positiv Regel at analogisere fra mere moderne Regler for at komme bort fra det antikverede Straffe­ system. Naar Lovens Ord var aldeles klare, vilde Ørsted dog ikke fravige dem trods Praksis i denne Retning. Den 13. December 1803 dissentierede han for til fuldbyrdet Falsk at kræve baade Efterskrivning af Andenmands Haand og Eftertrykning af hans Segl, saaledes som Ordene i D. L. 6-18-6 og 7 lyder. Seglet var ikke eftertrykt, og i Stedet for Lovens Straf og Haands, Æres og Boslods Forbrydelse vilde han derfor anvende arbitrær Straf; det ses dog, at han ved denne Fastholden ved Ordene i dette Tilfælde opnaaede større Dommerfrihed. Hvor strængt Straffene ofte faldt ud, naar Lovens Artikler maatte lægges til Grund, viser Dom af 11. Januar 1808, hvorved simpel Livsstraf anvendtes paa en fra Københavns Fæstning undvegen Slave, der i Charlottenlund Skov i to Tilfælde havde truet spadserende med en Knippel og slaaet efter dem for at aftvinge dem hver 4 Skilling, som de dog ikke havde givet ham. Man ansaa ikke Røveriet for fuldbyrdet og straf­ fede derfor med nedsat arbitrær Straf efter D. L. 6-16-1, hvis Straf for at ligge i Skjul og røve fra vejfarende Mand som Stimand er at have forbrudt sit Liv til Stejle og Hjul samt Hovedlodden. Højesteret stadfæstede imidlertid den indankede Birketingsdom, der for fuldbyrdet Forbrydelse havde idømt Stejle og Hjul. Ørsted kom­ menterede Dommen i sit Arkiv og angiver de Grunde ,,,som kunde tale for den af Højesteret antagne Mening“, hvorom han siger: „disse Grunde forekom imidlertid de af Landsoverrettens Medlem­ mer, som var enige i den ovenanførte Dom, ikke tilstrækkelige nok til at retfærdiggøre Anvendelsen af 6-16-1“. Han udvikler særlig, at Lovgivningen i mangfoldige Tilfælde tillægger den uden­ for selve Gerningen liggende Virkning afgørende Betydning for den Straf, der skal indtræde. I en Dom af 21. Oktober 1805 havde Ør­ sted formuleret en „almindelig“ Begrebsbestemmelse af Røverifor­ brydelsen som bestaaende i ved Hjælp af personlig Volds Anven