AndersSandøeØrsted

48

T I D E N T I L 1 8 1 3 delse at skille en anden ved en Ting, der er i hans Værge, hvilken Forbrydelse som ulovbestemt maatte belægges med arbitrær Straf. Saaledes gik Retten ogsaa frem i Dom af 13. Juni 1808, hvori han ikke deltog. Det almindelige System talte kun om Røveri i det i 6-16-1 nævnte Stimandstilfælde, og Ørsteds Konstruktion af et al­ mindeligere men noget svagere strafbart Røveriforhold viser paa karakteristisk Maade, hvorledes Retsanvendelsen udbyggede D. L. Efterat Fdg. 20. Februar 1789 havde indført nye Straffe for sim­ pelt Tyveri, kunde der opstaa Spørgsmaal, om Forhold, der i D .L . betegnedes som Tyveri, gik ind herunder. Saaledes udtaler 5-9-2, at den, der ikke lyser op, hvad han hitter, „bliver Tyv derfor“, og i Votering af 28. Oktober 1801 havde Ørsted — overensstem­ mende med sine teoretiske Udtalelser — paa et saadant Forhold villet anvende Tyvsstraf, medens Flertallet, hvis Mening fik Med­ hold ved Appellen, holdt paa, at „Tyv“ ikke var brugt i sædvanlig Betydning, og gav arbitær Straf. I sin Omtale heraf i Maaneds- tidenden skrev den unge Dommer: „At jeg altsaa har forsvaret en Mening, der er forkastet saavel af den Ret, hvoraf jeg har den Ære at være Medlem, som af Landets øverste Domstol, vil næppe nogen, der er berettiget til at dømme over litterær Conduite, anse for Indiskretion. Den videnskabelige lovkyndige kan ikke ved no­ gen Autoritet, saa agtværdig denne end maatte være, lade sig standse i sin Granskning over Lovens Aand og Mening, og den borgerlige og personlige Agtelse, som jeg skylder de hæderværdige Mænd, der har afsagt og stadfæstet bemeldte Dom, fornærmes vist ikke derved, at jeg holder en af dem antagen Mening, der for Resten fra Billighedens og Lovgivningspolitikens Side har saa over- maade meget for sig, og fra Lovfortolkningens Side heller ikke er uden rimelige Grunde, for ej at være strængt juridisk rigtig.“ Da han c. 10 Aar senere i Højesteret voterede i en lignende Sag (28. Maj 1811), synes han at have gjort et Forsøg paa at vinde T il­ slutning til sin stadig fastholdte Anskuelse, idet han udførlig ud­ viklede „denne sin Overbevisning“, men de medvoterende frem­ hævede, at der forelaa bindende Præjudikater for Fortolkningen af 5-9-2. Om det i 6-17-12 (lønlig Borttagelse fra Andenmand af de hos ham fundne fra Borttageren stjaalne Koster) indeholdt til­ svarende Udtryk at blive Tyv derfor siger han imidlertid i Vote- ring af 14. April 1804, at det med Hensyn til Gerningens Natur