AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 49 og Lovens Analogi ej kan forstaas om ordinær Tyveristraf. Den af­ gørende Hindring herfor maatte det vel være, at Ejendomsforhol­ det ikke søgtes forrykket ved Gerningen. Sin Grundopfattelse, at Lovens Forbrydelsesbegreber maatte opretholdes uforandrede over­ for de ændrede Strafferegler, bragte han ogsaa til Anvendelse paa Kirkerøveri, hvor Højesteret omvendt anvendte de nye mildere Tyveriregler. Kirkeran i 6-16-4 betegnes nemlig som Røveri og staar i Kapitlet om denne særlige Forbrydelse, selv om det syste­ matisk har Tyverikarakter. Idet han i Dom af 17. Maj 1806 i et saadant Tilfælde straffer med Tyveristraf, tilføjer han derfor i en Note, at han som Dommer bøjer sig for Høj esteretspræjudikaterne. Denne hans Standhaftighed fik ogsaa sin Belønning. I Dom af 14. Juni 1806 dissentierede han for at anvende Tyvsstraf efter Ord­ lyden af 6-2-13 og Fdg. 5. Februar 1751 paa den med Skibsgodset uredelige Skipper, og i dette Tilfælde fik han Medhold i Høje­ steret. Det er allerede flere Gange i det foregaaende fremhævet, at Domstolene i vidt Omfang greb til arbitræ re S tra ffe ved Siden af de lovbestemte. I Dom af 13. Novb. 1809 har Ørsted formuleret Grundsætningerne for Udstrækningen af denne Kompetence. For Skadetilføjelse paa Dyr hjemlede 6-20-3 Bødestraf, men i vedkom­ mende Sag havde Underdommeren i Betragtning af Handlingens grusomme og forargerlige Præg anvendt Fængselsstraf. Det hedder nu i Overrettens Dom, at „udenfor Lovens udtrykkelige Bud kan Domstolene ej anses berettigede til at straffe andre Handlinger end dem, hvorved der ligefrem gøres Brud paa Statens eller Medbor­ gernes Rettigheder. Den middelbare Interesse, Staten ofte kan have i at forebygge Handlinger, som uden at indeholde saadan Rets- krænkelse dog formedelst den Umoralitet, de røber, eller af andre Aarsager maa antages at forberede eller give Lejlighed til Hand­ linger, som angriber Samfundets eller Medborgeres Sikkerhed, kan vel ofte være en retfærdig Grund for Lovgiveren til ved Straffe­ love at værne mod slige Handlinger men kan ikke give Domstolene Vished nok om, at Lovgiveren, hvor han ej udtrykkelig har be­ stemt det, vil have Straf anvendt.“ Andetsteds har han positivt præciseret det saaledes, at naar der forelaa Forstyrrelse af en uom­ tvistelig Rettighed, der kun kan hæmnes ved Straf, maa der straffes arbitræt. Ørsteds Biografi 4

Made with