AndersSandøeØrsted

56

T I D E N T I L 1 8 1 3 ten overbeviste Mord henregnes til dem, Forordningens Slutning har Hensyn til [grovere end ovennævnte], thi Mord paa Sviger­ forældre kunde dog fra ingen Synspunkt anses grovere end Mord paa Ægtefælle. Heller ikke kan den af Aktor paaberaabte Forord­ ning af 7. Febr. 1749 komme i Betragtning, thi det af Arrestanten forøvede Mord har aldeles ikke de i denne Forordning bestemte Kriterier [Mord alene i Tanke at gøre en U lykke]. Ligesaa lidet kan han blive at straffe efter 6-9-12, som Aktør endvidere har alle­ geret [Stimand og Indbrud i Hus og Mord], thi om end Forbry­ derens Animus lucrifaciendi antages at være den Grund, hvorved fornævnte Lovbuds Straffebud er motiveret, saa er det dog ialtfald ikke imod Arrestantens Benægtelse bevist, at han ved det begaaede Mord har søgt egen Fordel, skønt al Sandsynlighed taler derfor. Derimod maa 6-9-1 samt Forordningen af 6. Februar 1694 anses fuldkommen anvendelig paa Arrestanten, der endvidere bliver plig­ tig at betale Aktionens Omkostninger. Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet. T h i kendes fo r R e t: Arrestanten Skipper Peter Hansen Nissen bør miste sin Hals og hans Hoved sættes paa en Stage. Saa bør han og have sin Boslod forbrudt samt Jord til Kongen, om han nogen ejer. Endelig betaler han de af Aktionen lovlig flydende Omkostnin­ ger. At efterkommes under Adfærd efter Loven.“ Dommens Kortfattethed kunde give det Indtryk, at Forbrydelser som den paagældende var ret gængse Foreteelser. Men skønt Ørsted i Aarenes Løb adskillige Gange var i det Tilfælde at votere Døds­ straffe, der ogsaa fuldbyrdedes, kunde Drab dog næppe kaldes hyppige. Tilfældene af B a rn efø d sel i D ø lgsm aal, hvor der var Lovs- formodning for, at Barnet var født levende, var derimod ikke saa sjældne; de grænsede op til Tilfældene af u fo rsva rlig O m gang ved B a rn efø d sel og B ørneudsæ ttelse. Letfærdige Kvinders Føden i Dølgsmaal med præsumtiv Foraarsagen af Barnets Død straffedes efter 6-6-8 som letfærdige Kvinders Fosterdrab nemlig med at mi­ ste Halsen og Hovedet at sættes paa en Stage, medens Børneudsæt- telsens Strafbarhed beroede paa, hvor Barnet — hvis Liv ikke be­ høvede at være gaaet tabt — var henlagt; fra Livsstraf kunde den gaa ned til Kagstrygning med eller uden Brænde paa Kinden. I en Overretsdom af 20. Marts 1810 præciserede Ørsted, at 6-6-8 vel