AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 59 ingen udvortes Anledning lader sig opdage, bør bedømmes efter denne Lov, naar ikke særdeles Omstændigheder viser, at det er frembragt af blot Ondskab, uden at nogen anden Hensigts Op- naaelse derved har været intenderet; i saa Fald var nemlig Fdg. 7. Febr. 1749 anvendelig med sine Pinsler inden Henrettelsen. Den af ham konciperede Dom af 22. Sept. 1807 forkastede omvendt Tiltaltes Forklaring om Livslede som Motiv og dømte Livsstraf. I Juridisk Arkiv Nr. 6 drøfter Ørsted, om fo rsø g t S e lvm o rd er strafbart. Under en fra Antvorskov Birk indanket Sag var en Bonde, der havde forsøgt Selvmord, blevet anset med livsvarig Tugthus­ straf, og Overretten stadfæstede dette. Bonden erklærede sig tilfreds med Dommen, men det Offentlige indankede den for Højesteret, der f rifandt. I Overretten havde Ørsted sammen med Falbe været imod at straffe, og hans Artikel gik følgelig ud paa at paavise, at Overrettens Resultat var urigtigt. D. L. 6-6-21, viste vel, at Selvmor­ deren forbryder sin Hovedlod til sit Herskab og ikke maa begraves i Kirken eller paa Kirkegaarden, men kun de stærkeste positive Grunde skulde synes at kunne foranledige til ogsaa at straffe For­ søget endsige saa strængt som sket. Ørsted fandt Anledning til fø l­ gende personlige Udtalelser om sin Dobbeltstilling som juridisk Forfatter og Assessor i Retten: „Det vil for Resten sikkert ikke af nogen tænkende Læser blive lagt mig til Last, at jeg saaledes har skrevet mod en Mening, der er blevet antaget i en Dom, som er afsagt ved det Tribunal, hvori jeg har den Ære at have Sæde. Jeg fornærmer vist ikke mine indsigtsfulde og agtede Kolleger, fordi jeg finder en Mening, som de har haft tilfæ lles med vore berømteste Teoretikere, urigtig. Og dersom det skulde være usømmeligt at erklære dette, saa fulgte deraf, at jeg og enhver, der er i lige Stil­ ling med mig, maatte afholde sig fra at behandle noget juridisk Æmne i et offentligt Skrift, da det ikke kunde undgaas, at man jo kom til at ytre Meninger, der var i Strid med Domme, som enten var afsagt eller i Fremtiden vilde blive afsagt ved det Tribunal, hvori man havde Sæde. I det mindste kunde en saadan aldrig paa­ tage sig et omfatende juridisk Værk, saaledes som mit Supplement, ved hvis Fortsættelse det i sin Tid dog vilde blive nødvendigt at sige mine Tanker over den her behandlede Genstand.“ Foran S. 58 blev berørt Højesterets Bedømmelse af en H a n d ­ lings E genskab a f D rabsaarsag. Her fik Ørsted vistnok Lejlighed