AndersSandøeØrsted

60 T I D E N T I L 1 8 1 3 til at yde en praktisk Indsats for en mindre snæver Opfattelse. Den 25. Sept. var en Skoleholder død under Symptomer paa Forgift­ ning ved Levnedsmidler, og Dagen forinden havde han til Præsten gjort Anmeldelse, at han ansaa sig forgivet af sin Hustru. Ved Obduktionen den 27. s. M. paavistes Arsenik i Liget, og Hustruen tilstod derpaa. Tvivlen i Sagen angik kun, om det tilstrækkelig op­ lyste Drabsforsæt var blevet udført ved Hustruens dertil sigtende Indblanding af Arsenik i Afdødes Mad. Viborg Overret havde kun statueret Forsøg. I sin Votering den 30. Juli 1911 udtalte Ørsted: „Naar det er oplyst, at En har foretaget en ulovlig Handling i den Hensigt derved at frembringe de Følger, som den efter sin Natur maa drage efter sig, og der er fremkommen Virkninger, som efter sagkyndiges Dom skønnes at maatte flyde af en saadan Handling, saa er der efter de almindelige Forstandslove ikke Grund til at tvivle om, at de resulterer af den saaledes bevislig foretagne Hand- ling. Den blotte Mulighed af, at de ogsaa kan være frembragt ved andre Aarsager end de, der er grundede i Handlinger, som kan lægges den Sigtede til Last, kan ikke være nok til at antage det modsatte. Skulde der tilvejebringes et fuldkommen positivt Bevis for, at den Sigtede havde frembragt Handlingens Følger, saa vilde Tiltalte in casu ikke kunne anses for delictum consummatum, om endog det medicinske Fakultet bestemt havde ytret, at hendes Mands Død var en Følge af Forgift, thi det var dog muligt, at han kunde have nydt anden Gift end den, hun bibragte ham. Desuden er det mindre nødvendigt at kræve strængt Bevis i Henseende til Hand­ lingens Følger, da det egentlig er de i en retstridig Hensigt fore­ tagne Bestræbelser, mod hvilke Straffelovgivningens Trusler er ret­ tet. Vor Lovgivning indeholder ogsaa Bevis paa, at der ikke for­ dres saa meget til at bevise de udvortes Omstændigheder, som har Indflydelse paa Straffen som til at godtgøre den Sigtedes Straf­ skyld. Saaledes gælder den Bestjaalnes Ed i Mangel af andre Be­ viser for fuldt Bevis for Værdien af det stjaalne, der især efter den ældre Lovgivning havde betydelig Indflydelse paa Straffens Be­ stemmelse.“ Højesteret dømte for fuldbyrdet Forbrydelse, men 3 Dommere nærede dog Betænkelighed ved at anse Følgens Indtræ­ den bevist, da Obduktionserklæringen ikke gik videre end til at ud­ tale, at dens Indtræden var mere end sandsynlig. En kort efter, den 29. August paadømt norsk Drabsag synes ogsaa at være afgjort