AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 63 og da Huset ejedes af Husmanden selv og vel var pantsat men ikke forsikret, maatte Straffen bestemmes arbitræt. Der var Spørgsmaal, om Tiltalte, der forklarede ved Skænderiet at være blevet sær i Hovedet, var capax poenæ, hvilket Ørsted antog ogsaa efter Sund­ hedskollegiets Erklæring. Paa den anden Side toges dog Hensyn til hans „Tilstand som en persona miserabilis“, hvilket efter Sam­ menhængen maa betegne Sinke; medens Overretten havde idømt 2 Aars Tugthus, dømte Højesteret af Hensyn til Almenfaren til „taa- leligt Arbejde i Tugthuset“ paa Livstid, i Virkeligheden vel nok opfattet som en Sikkerhedsforanstaltning. For Drab af sin Moder var Mariane Poulsdatter, Anders Knud- sens Hustru, idømt kvalificeret Livsstraf, og Sagen var for i Høje­ steret den 8. Marts 1813. Den 15. August 1812 var hendes Fader funden dræbt ved Slag med en Tøjrekølle „paa en Tid, da hun antoges at være afsindig“. Hun havde tilstaaet dette Drab og Un­ dersøgelse var derpaa indledet angaaende hendes Moders et Aars Tid forinden under lignende Omstændigheder indtrufne Død. Om hendes mentale Tilstand udtaler Ørsted saaledes: „Det er vel me­ get tvivlsomt, om den Tiltalte kan antages at have, da dette Fak­ tum [Faderens Død] passerede, været ved sin fulde Fornuft. At dette har været Tilfældet ved den af hende givne Tilstaaelse, be­ vidner Dommerens Attest og tvende Lægers Skøn. Men derimod maa det bemærkes, at hun i de Dage, Faktum passerede, har fore­ taget mange sære og en aldeles forvirret Sindsforfatning røbende Handlinger, samt at hendes Mand og selv har holdt hende for af­ sindig og gaaet til Stedets Præst for at lade gøre Bøn for hende i Kirken. Naar henses hertil, tror jeg ikke, at man, om hun end for en Del kan have handlet med Bevidsthed, tør antage, at hun har haft denne i den Grad, som udfordres til klarlig at indse Pligt­ begrebet, eller at hun bestemt har handlet med Frihed. Dog kan det paa den anden Side ikke nægtes, at der vel kan have været psykologisk Mulighed for, at hun, der tilforn havde dræbt sin Moder, af Samvittighedsnag herover kan have ønsket at fuldføre den her omtalte Handling for at miste Livet; der kunde vel og være Anledning dels relativ til det foregaaende Drab dels relativ til den voldsomme Adfærd, hun efter sin Tilstaaelse har udvist, at antage, at det hele har været Resultatet af en animi violentia, der ikke prækluderer Bevidstheden. Dog skulde jeg antage, at efter