FordMotorCompanyGennem25Aar_1919-1944

De to første Vogne, som indregistreredes i København, tilhørte de Herrer Cornelius Steffensen og A. C. Illum. Automobillovens haarde Bestemmelser fik en skæbnesvanger Be­ tydning for den unge Automobilindustri, som havde set Lyset her­ hjemme. Denne Industri kvaltes bogstavelig talt i Fødselen, hvad der vilde have været til stor Skade for Landet, om ikke en dansk Auto­ mobilindustri paa anden Maade var skabt. Den kontrære Lovgiv­ ning bevirkede, at den ene efter den anden af de danske Fabrikanter maatte give op. Priserne paa Automobiler var forøvrigt lave den Gang. Told­ loven af 1863, som benyttedes endnu, kendte ikke Begrebet Automo­ biler, saa ved Toldklarering heraf blev disse klassificeret som „— an­ dre Vogne, Slæder etc." til en Told af 3 Skilling pr. Pund, og der var overhovedet ingen Skat, hverken paa Vognene eller Benzinen. Interessen for Motorkørsel, baade som Sport og som praktisk Kør­ sel, var i stærk Vækst i store Kredse af Befolkningen, og der frem­ kom mange Projekter om Oprettelse af Rutebilselskaber osv., men de mødte naturligvis stærk Modvilje hos Myndighederne. Den Motorlov, som vedtoges i April 1910, betød i visse Retnin­ ger et Skridt fremad, men Loven kendetegnedes mest ved, at den lagde en Afgift paa Automobilerne, fra 5—7 Kroner efter Vogne­ nes HK.-Størrelse. Amterne kunde stadig selv bestemme, hvorvidt Automobilerne maatte køre paa deres Veje, men flere af dem stillede sig mere imødekommende end tidligere og tillod f. Eks. Natkørsel. Først ved Loven af 29. April 1913 blev Natkørsel tilladt hele Aaret ad visse Hovedlandeveje. Strandvejen blev delvis aabnet, Mak­ simalhastigheden sattes til 50 km, Biveje aabnedes for lettere Køre­ tøjer osv. Loven fik i det store og hele den Form og Affattelse, som den har nu. Saa kom Krigen med dens Forstyrrelse af Importen af Automo­ biler. Gummi og Benzin svigtede ogsaa. I 1915 var Antallet af ind­ registrerede Automobiler i Danmark dog naaet op paa 4331. 18