NatalieZahle_1914

97 »Eugen Aram«, saa fremkalder den hos hende som Barn en Række Reflektioner, der er beslægtet med dem, hendes Læs­ ning senere i Livet affødte hos hende. Maaske hun slet ikke har læst ovennævnte Bog som voksen, — jeg véd det ikke, — men eet véd jeg : hun omtalte den jævnlig i sine Dansktimer for os Elever, ikke for at tilskynde os til at læse den, men for at advare os mod denne og lignende Lekture. Jeg har aldrig, — jeg burde maaske sige »med Skam at tale om«, — læst Bogen, men jeg har igennem Frk. Zahles Omtale af dens Helt faaet en Afsky for »ædle Skurke«, som med koldt Blod kan slaa Mand efter Mand ihjel, men ikke nænner at ned- trampe en spæd Blomst eller knuse en Orm under sin Hæl. En saadan Afsky var det sikkert sundt at indblæse Pigebørn i en Tid, hvor Sværmeri for »ædle Røvere« og lignende Frem­ toninger endnu ikke var døet ud. Ganske mærkelige er ogsaa Brevene fra Barneaarene. Den lille Pige maa fra tidlig Tid have holdt af at skrive Breve, en Kærlighed, hun bevarede til sin Dødsstund; thi det var ikke faa saadanne smaa Skrivelser, hun allerede i Præstegaarden strøede om sig. Frk. Zahle har fortalt mig, at hun godt mærkede, skønt det naturligvis skulde være en Hemmelighed for hende, at hendes Fader viste hendes Smaa- breve frem til besøgende Venner, og at hun følte, han var stolt af hende. Men ikke alene den Kendsgerning, at saa lille et Barn havde Taalmodighed til at skrive saa lange Breve, er forbavsende, men selve Indholdet giver mange Vink til Forstaaelsen af hendes senere Karakterudvikling. Vi møder f. Eks. i Brevet til Pigen Ingeborg den Alvor, den fuldstændige »Gaaen op« i, hvad hun vilde sige, der er be­ tegnende for næsten hver Lap, hver skriftlig Hilsen, der senere udgik fra hendes Haand, hvor hastigt den end blev nedskrevet. Den viser os tillige den Vægt, hun tillægger sine egne Ord, den Myndighed, ud af hvilken hun skriver, den Hævden af »sig selv« og »sit«, som ved Siden af Be- Natalie Zahle. 1