NatalieZahle_1914

g8

skedenhed, ja, tit dyb Ydmyghed, var saa ejendommelig fremtrædende hos hende. Den religiøse Tro og Forvisning, der lyser frem i dette og de andre mærkelige smaa Breve, maa jo opfattes som et af mange Vidnesbyrd om hendes Hjems Kristentro, men kan naturligvis i hendes lille Barnehjerte endnu ikke være andet og mere end en Genklang af »Tonen fra Hjemmet«, kan ikke være et selvtilegnet, personligt Eje. Usigelig vemodigt er det at følge den lille forældreløse Pige ud af sit Barndoms Paradis og fra nu af se hende, hvad vi kan kalde »tumlet om«, næsten for Vind og Vove, indtil hun endelig bliver klar over sin Livsgerning og sit Kald, og vi da møder hende, 24 Aar gammel, som Skolebestyrerinde i København. Men hvor forstaar v i ikke nu, og hvor for­ stod ikke hun selv, hvor vidunderligt hendes Veje under alle Omskiftelser var blevet ledet. Hvor havde ikke alle hendes Oplevelser været berigende og udviklende for hende, selv de, der havde beredt hende de største Smerter. Hvor har ikke baade Bedstefaderens forkælende, beundrende Øm­ hed og Plejeforældrenes omsorgsfulde Strenghed vakt Re- flektioner allerede hos det tænksomme B a r n, langt flere da hos den u n g e P i g e , der kunde se det alt paa Afstand, og hvor har ikke disse Betragtninger og Sammenligninger, disse Savn og disse Længsler, været frugtbringende for hende selv senere hen i hendes Virken som Barnets og den unge Piges Opdragerinde. Og hvor har ikke det paa en Maade saa stille, paa en anden Vis saa fri og friske Liv i Bjerre Mølle, hvor hendes Ungdom og Livsglæde kom til sin Ret, virket frigørende og forløsende paa hende, og hvor har ikke Modsætningen hertil, Livet i den lille Provinsby, hvor hun kom til at spille en vis Rolle, og hvor hun nød saa mangen ungdommelig Fornøjelse, været opdragende for hendes Men­ neskekundskab, for hendes Vælgen og Vragen, for hendes Ansvarsfølelse. Og endelig, hvor gavnlige var saa ikke de trange Studieaar i København, under fattige Kaar, Savn og

Made with