NatalieZahle_1914

99

Prøvelser, og under hendes Plejeforældres og »Velynderes« manglende Tro og Tillid — ikke til hendes Karakter og Vilje, men til Rækkevidden af hendes Evner, hvor har ikke alt maattet mane hende til Alvor, staalsætte hendes Vilje og styrke hende i Troen paa sig selv og det Maal, hun havde sat sig. Jeg synes, man maa sige, hun gennem alle disse Omskif­ telser og Oplevelser er blevet rustet og stod rede, da Timen kom, hvor det begyndte at dages for hende, og hvor hun mærkede noget af den Tillid udefra, hun følte, at hun selv, eller rettere hendes S a g fortjente. Hvad den Dag betød for hende, da Justitsraad Fick traadte ind i Stuen og tilbød hende at overtage den fratrædende Frk. Foersoms Skole, har hun selv skildret saa levende, at jeg kun her behøver at henvise til hendes egne Ord; men jeg kan tillige bevidne, at hun i trofast Hengivenhed nærede Venskab for ham, saa længe han levede, og altid senere bevarede ham i taknemmeligt Minde. Det var 15. April 1852, Frk. Zahle overtog Frk. Foersoms Skole. Jeg har andensteds*) skrevet, at jeg ikke tog i Be­ tænkning at udtale, at denne Dag, da Frk. Zahle holdt sit Indtog i Kronprinsensgade, blev betydningsfuld ikke alene for hende selv og de omtrent 50 Elever, Skolen da talte, men ogsaa for de Hundreder og Tusender, der skulde følge efter dem i den samme Skole, ja, for vide Kredse Landet over i hendes eget Slægtled og de kommende. Om jeg her har taget fejl, maa senere Tider dømme om; men den Slægt, der nu vil rejse et Mindesmærke for hende i vor Hovedstad, maa vel staa med samme Opfattelse som jeg; eet tør jeg i hvert Fald hævde, og det er, at med eet eneste Bogstavs Tilføjelse rammer min Paastand en Kendsgerning, som ikke kan omstødes. Lad mig sige: »i hendes eget Slægtled og d e t kommende«, saa er jeg paa den sikre Side; hun virkede

*) Vor Ungdom, December 1913.