NatalieZahle_1914

101 for nye Skoletanker, som vidnede godt for dens Stifters men­ neskelige og pædagogiske Varme og Evner. Ser vi hen til Pigeskolerne i samme Tidsrum, maa vel Oplysningstidens Pigeskoler paa mange Maader ogsaa kunne kaldes g o d e , saaledes Døtreskolen af 1791, i hvilken Frk. Zahle fik sin Uddannelse; ja, selv blandt de »Institutter«, der besøgtes af det højeste Bourgeoisi, har sikkert flere for­ tjent den Anerkendelse, som i stor Almindelighed blev dem til Del. Maatte end mangen en »Institutbestyrerinde« og mangen »Guvernante« føle sig haardt rammet ved fra Sce­ nen at stilles over for sine Dobbeltgængere, Fru Bitterman­ del og Frk. Trumfmeier, og kan man ikke fragaa, at ingen, selv ikke de bedste af Skolerne, helt kunde undgaa at tælle slige Karikaturer blandt deres Hjælpere, maa man paa den anden Side indrømme, at Kravene om en samvittighedsfuldt og maalbevidst ledet Undervisning ej alene for Drengene, men ogsaa for Pigebørnene, dæmrede inden for Pædagoger­ nes som inden for Forældrenes Kredse. Spørger man ende­ lig, om den mægtigste Bevægelse inden for Skoleverdenen, som det 19. Aarhundrede oplevede igennem den af Grundt­ vigs Livssyn og Skoletanke fremkaldte, ikke havde ladet sig til Syne uden for Højskolen i Rødding eller Caroline Amalies i 1841 stiftede Asylskole paa Nørregade i Køben­ havn, saa maa vi atter svare: Jo, det havde den, og det endda i en saare skøn og tiltalende Skikkelse. Den ovenfor nævnte bekendte Sprogmand, Professor Mari- boe, havde i 1833 slaaet til Lyd for den, paa hans Tid gan­ ske ny Tanke, at skabe en h ø j e r e Drengeskole paa Grund­ lag af Modersmaalet, Historie, tre levende Fremmedsprog, Naturkundskab og Matematik, men med Udelukkelse af begge de klassiske Sprog. Tanken slog an. Skolen fik et efter den Tids Krav fortrinligt Lokale i St. Kongensgade, fik en god Legeplads og høje, lyse Klasseværelser. Profes­ sor Mariboe viste sig at være en udmærket Styrer og kunde