NatalieZahle_1914

107

til paa den, til Trods for dens forholdsvis høje Skolepenge. Men forgæves har Susette Dalgas ikke virket i Danmarks Skoleliv, hverken i de faa Aar i Danekvindeskolen eller i de mange Aar, hvor hun i sin Enkestand styrede Caroline Ama­ lies Asylskole, og særlig haaber jeg i det følgende at kunne vise, af hvor stor Betydning den Indflydelse, der udstraalede fra hendes Liv med os Børn, skulde bliver for Frk. Zahle. Det, jeg gerne vil betone, nu jeg staar ved Begyndelsen af Frk. Zahles selvstændige Skolevirksomhed, er det , at hen­ des Ros og Ære ikke ligger deri, at hun s k a b t e noget nyt, fremtryllede den danske Pigeskole af et I n t e t , men deri, at hun var en af de faa lykkelige, for hvem de store Opgaver v a r lagt til Rette, og der havde Evne, Trang og Vilje til at løfte dem. Men O m f a n g e t af denne Opgave stod naturligvis ikke straks klart for Frk. Zahle, ja, hun skimtede det knap. Det, der laa for hende, da hun 15. April 1852 aabnede sin Skole i Kronprinsensgade med dens omtrent 50 Børn, var at refor­ mere d e n n e Skole uden at se til højre eller venstre; det var d i s s e Børn, der skulde arbejdes for; d e r e s Forældre, hun skulde prøve at komme i Forstaaelse med, d e r e s Lærerkreds, hun skulde meddele sin egen Glød og Varme. D e n n e Skole blev fra første Stund hendes Tankes, hendes Verdens Midtpunkt, alt skulde sættes ind paa at højne og løfte den, paa at udrense Slaggerne og tilføre den nyt Blod. Sandelig, det var ikke nogen let Opgave; thi hvorledes det end forholdt sig paa den Tid med andre Skoler her i Staden, saa var det sikkert, at Frk. Foersoms, ikke paa det Tids­ punkt i det mindste, kunde gøre Krav paa at kaldes »god«, — det er jeg ganske klar over, dels gennem lejlighedsvise Ud­ talelser fra Frk. Zahle selv, dels gennem Beretninger fra flere af mine Ungdomsbekendte, som havde »frekventeret dette Institut«. Da Frk. Zahle faa Aar i Forvejen indgav sin for Tilladelse til at underkaste sig Institutbestyrerindeeksamen befalede