NatalieZahle_1914

1 1 0

»Klasserne bør efter min Mening være eetaarige for at undgaa den for Lærerne saa møjsommelige, for Elever­ nes Fremgang saa hæmmende Inddeling i to Partier i hver Klasse. Kun den sidste Klasse vil være at foretrække som toaarig. Den maa blive ligesom et Hvilepunkt for den unge Pige, hvorfra hun skuer tilbage paa Alt, hvad der er gjennemgaaet i de forrige Klasser, og i hvilken hun tager Afsked med sin voxne Kammerad, der forlader Institutet, og derved selv med mere Alvor kommer til at tænke paa det Skridt, hun næste Aar selv skal gjøre fra denne lille ud i Livets store Skole.« Som et andet nyt Moment, Frk. Zahles Plan indeholder, vil jeg nævne den store Opmærksomhed, hun skænker Un­ dervisningen i Forberedelsesklassen, hvis grundlæggende Betydning for hele Barnets senere Skolegang hun paaviser i stærke Udtryk, og dernæst hendes Betragtning af N a t u r ­ h i s t o r i e n s Værdi som Skolefag, en Værdsætten, der paa den Tid aldeles ikke var trængt igennem i de almindelige Skoler. Hun foreslaar, hvad der den Gang næppe praktisere­ des nogensteds, at lade Undervisning i Naturhistorie og Geo­ grafi (væsentlig den f y s i s k e ) falde sammen i de yngste Klasser; i de senere Aar derimod, da den p o l i t i s k e Geo­ grafi skal spille en større Rolle, ser hun dette Fag naturligst knyttet til H i s t o r i e n , saaledes som det saa godt som ude­ lukkende var Skik paa den Tid, hvor ingen tænkte paa at lade Geografien optræde som selvstændigt Fag. (Mon ikke Fremtidens Geografilærere, naar den Tid kommer, da man atter tillægger Kendskabet til Menneskelivet og dets Ud­ viklingshistorie endnu større Betydning end et Indblik i Na­ turlovenes Magt og Vælde, vil genoptage denne Plan?) Paa disse to Punkter forekommer det mig tydeligt, at Frk. Annestine Beyers Paavirkning spores, medens Frk. Zahle derimod, naar hun kommer til Omtalen af Faglistens to le­ vende Sprog (Tysk og Fransk), aabenbart drister sig til flere selvstændige Forslag, som f. Eks. det, ikke samtidig at lade Barnet begynde paa to fremmede Sprog, men lade eet Aar