NatalieZahle_1914

112

anstalt mindre bedømtes efter dens Elevers Færdighed i fremmede Sprog, end efter den Kundskab, de have til Mo­ dersmaalet.« I Frk. Zahles Omtale af »Historie« er ikke selve Planen paa nogen Maade mærkelig, men interessant er hendes Slut­ ningsbemærkning, der vidner om det Syn, hun allerede den Gang havde for det levende Ords første Rangs Plads i Un­ dervisningen. Efter en Fremhæven af det vigtige i, at Læ­ reren ved Undervisningens Afslutning sikrer sig, at Eleven har vundet en virkelig Oversigt over det tidligere gennem- gaaede, skriver hun: »Men dette kan allene skee derved, at Bogen reduceres til, hvad den i Virkeligheden er: det Lexikon, hvortil Barnet be­ standig kan tye for at spørge om, hvad Hukommelsen mindre tro har bevaret, medens det levende Ord paa en ganske anden Maade danner den egenlige Undervisning, og Læreren ved sit Foredrag og Examinationens Frihed og Varme puster Liv i det døde Bogstav.« Mest betegnende for hendes unge Alvor og Varme er Om­ talen af »Religion«, — et Ord, hun bruger noget i Flæng, dels som Betegnelse for Faget »Kristendomskundskab«, dels som Betegnelse for religiøs Tro, — og jeg vil derfor an­ føre adskillige af hendes almindelige Betragtninger, hvor­ imod selve Fagets Læseplan ikke frembyder nogen særlig Interesse. Efter at have hævdet »Religionen« som den Grund­ vold, paa hvilken Skolen skal bygge, skriver hun: »Religionen er den Kraft, der skal bære Skolen, den Varme, der skal gjennemgløde dens Værk, det Lys, der skal om- straale den. Den skal derfor møde Barnet overalt og i Alt; den skal derfor ikke i en enkelt Time videnskabeligt fortol­ kes, men den skal til alle Tider gjennem Exempel og Ord, ja gjennem hvert et Vink, hvert Blik, der talende sendes Bar­ net, forkyndes. Den maa være tilstede i Historietimen, naar Læreren viser Begivenhedernes Aarsag og Følge og hæver Barnets Øje op imod den guddommelige Styrelse — i Natur­ historien, naar Læreren gjennemgaaer det fine Blad, som ingen Konge havde kunnet danne saa dejligt, eller peger paa