NatalieZahle_1914

H3 Stjernen og løfter Barnets Tanke til Altings evige Ophav,__ i Sprogtimen, naar Læreren forklarer, hvorledes der af Lyden fremkom Stavelser, af Stavelserne Ord, af Ordene Sætninger i rig Mangfoldighed, til Udtryk for de forskjellige Tanker og Følelser i vor Sjæl, og bøjer Barnets Aand i Tak til ham, der skjænkede denne uskatteerlige Gave. Kort: opfyldes ikke Skolen og al dens Undervisning af Religionens Aand, da opnaaer den ikke at give den unge Pige sand Dannelse.«__ Til Slutning tegnes paa det tydeligste den unge vordende Skolebestyrerindes Personlighed gennem hendes Omtale af B e s t y r e r i n d e n s Opgave. Først kaster hun et kort Over­ blik over Skolens daglige Orden m. m. og skriver saa: »Tilsynet med alt dette tilkommer fortrinlig Bestyrerinden; det er hende, der skal overholde den Orden, der skal sammen­ fatte det Heles Gang; til hende skal Barnet tye med sin Sorg, sin Smerte, sin Klage, den være berettiget eller ikke, sine Spørgsmaal, sine egne smaa Betragtninger, og hun maa vide at modtage det med den Varme, der trøster Barnesjælen saa usigeligt, berigtige dets fejlagtige Anskuelser med den rolige Taalmodighed, der allene overbeviser og indgyder Tillid, men ogsaa afvise det, naar der i dets Nærmelse skjuler sig noget Avindsygt, Trodsigt eller hvad andet, der kan leve dybest inde i Barnets Sind; — kort — hun maa være i Besiddelse af den Aandens Myndighed, der ej behøver systematisk Strænghed for at skaffe sig Respekt, men der udtaler hjerte­ ligt sin sikre Dom og skaffer sig Lydighed i Kjærlighed og Tro« — Disse Ord var fuldt Udtrykket for, hvorledes Frk. Zahle optog sin Gerning, og for, hvorledes hun personligt ledede sin Skole i dens første Aar; men da Skolen voksede, da de 50 Elevers Tal snart var fordoblet, følte hun, at selv den dygtigste Bestyrerindes Kraft ikke forslog til at virke ene, men at hun maatte have Hjælpere, som forstod og delte hen­ des Syn paa deres fælles herlige og hellige Opgave, — og disse Hjælpere søgte hun i sine K l a s s e l æ r e r i n d e r , de, i hvem hun til det sidste saa sin Skoles ypperste Støtter. Tanken om en Klasselærerinde, — ikke en Inspektrice eller anden tilsynshavende — men en »Klassemor«, der kærligt Natalie Zahle.