NatalieZahle_1914

H5 Tid som hun følte det som Bestyrerens store Pligt at gaa i Spidsen i Retning af personlig Offervillighed, Arbejdsglæde Ansvarsfølelse og fremfor alt i Kærlighed til Barnet og On’ gaven. Hun virkede mere ved sit Eksempel og i sine Krav end ved Raad, Formaning eller pædagogisk Vejledning. Andensted8'.-) har jeg givet en mere indgaaende Skildring af Frk Zahle i sit Forhold til sine første Klasselærerinder, og til denne maa jeg henvise dem, hvem denne Side af hendes Virksomhed interesserer. Her indskrænker jeg mig til at sige, hvad jeg kan vidne ud af det selvoplevedes Erfaring at var man naaet til at tilegne sig Frk. Zahles Syn paa Lærer­ inden som »Klassemor«, da syntes man, der var ikke nogen llling i Verden — den virkelige Moders fraregnet — saa herlig, ikke nogen Opgave saa skøn som netop h e n d e s da var der ingen Indsats af Arbejde eller Kræfter for stor, hvert »Offer« kun en Glæde. Dog skal det paa samme Tid ikke dølges, at Kravene fra Frk. Zahles Side omtrent kunde be­ tegnes som »uendelige«; let var det ikke altid at tjene under hende, og sjælden fik man i det daglige Arbejde eller under maavanskehgheder den Haandsrækning, man længtes efter, en hvor Sagen drejede sig om noget alvorligere, — og med Hensyn til, hvad der hørte ind under denne Kategori var Zahles Blik mere aarvaagent, finere og skarpere end nogen andens — tyede man aldrig forgæves til hendes Hjælp; a følte man til fulde, hvor godt det var at tjene under en stor erre«, da følte man sit Syn opladt for saa meget, man i ke før havde haft Øje for, da glemte man Dagens øvrige Savn og Byrde. Den 15. April 1852 var Frk. Zahle endnu meget langt fra at tænke paa Klasselærerinder. Dengang medførte Forhol- ene, hvad hun jo ogsaa selv har skildret, at hun var sin egen Inspektrice, sin egen Klasselærerinde, sin egen Fag­ er, sin egen Regnskabsfører, kort sagt, hun maatte være

*) Bog og Naal 15. Okt. 1913.

8 *