NatalieZahle_1914

n y

Sider, overgik en Del — jeg mindes i Øjeblikket en 12— 14, blandt hvilke jeg selv og en yngre Søster — til Frk. Zahles Skole. Vi mødte alle med den størst mulige Uvilje og Mis­ tillid til den »ny Skole«. Paa ægte Barnevis stod det for os som den største Utroskab, det sorteste Forræderi mod »Su- sette«, om vi havde fundet, at noget var godt i de ny Forhold, og mer eller mindre bevidst æggede vi hinanden op til gen­ nem Sammenligninger at opdage hundrede Mangler. Uden at ville forsvare os smaa Oprørere kan jeg ikke andet end noget undskylde os, thi i mangt var Overgangen virkelig stor og ikke fornøjelig. Til at begynde med fandt vi de Skolestuer, som jeg nu godt forstaar, at der var anvendt meget paa at gøre saa hyg­ gelige og tiltalende, som Omstændighederne tillod det, gyse­ lige, skumle og fængselslignende. Vi kom fra de høje, her­ skabelige Stuer i den Owenske Gaard, hvor til den ene Side Vinduerne vendte ud til den brede, luftige, efter den Tids Forhold elegante Kongensgade og til den anden til den store, lyse, altid smukt holdte Gaardsplads. Denne tjente os vel ikke til Legeplads i Frikvartererne; til daglig nøjedes vi med at lege, spille Fjerbold, sjippe o. 1. i en stor, tom Gaardstue; men Professor Mariboe havde skaffet Pigeskolen Adgang til den saakaldte »Marmorplads«, den ubebyggede Plads om­ kring den ufuldendte Marmorkirke, der da henlaa som den skønneste Ruin. Store Stenblokke laa eller stod malerisk grupperet omkring Kirken; Græs, Ukrudt og Slyngplanter voksede frodigt overalt, en egen Romantik hvilede over den hele Plads. Man forstaar, hvad det vilde sige for Skolebørn at slippes ud til Legen Røvere, Skjul, Salt og Brød osv. under saadanne Omgivelser, for ikke at tale om, hvor dejligt det var i Sommerdagene at samles paa Stenene, som paa et gammelt Tingsted, omkring Læreren eller omkring Susette og paa en saadan Plads at faa Timer i Historie, Dansk, Bibel­ historie m. m. Ingen kan fortænke Børn i, at Overgangen