NatalieZahle_1914

u g

af en rig Mangfoldighed, saa hver Dag bragte os i Spænding med Hensyn til Valget og jævnlig fremkaldte en livlig Me­ ningsudveksling om, »hvilken vi kunde bedst lide«. Efter Sangen spredtes vi til hver sin Klasse, gik og kom ganske utvungent, men skønt vi var mer end 50 Børn, og mange af os m e g e t livlige Børn, mindes jeg aldrig nogen over­ dreven Støj, end sige nogen Vildskab; — alt gik som i et dannet, vel ført Hjem, hvor selve Hjemmets Aand og Tone sætter Grænsen for Munterheden og Løssluppenheden. Naar saa i vor ny Skole selve Timen begyndte, blev der endnu større Trang til at anstille Sammenligninger. Her blev vi hørt i vore Lektier og fik en »Karakter« i hver Time, og vi mærkede snart, at disse Karakterer spillede en uhyre Rolle, idet de ved Maanedens Slutning blev talt sammen, og Eleverne rykkedes op og ned i Klassen i Kraft af denne Sammentælling; et ? eller et + gav derfor Anledning til en i vore Tanker smaalig Sorg eller Glæde, ja, endog til Mis­ undelse. Hvor var ikke alt forskelligt fra, hvad vi var vant til! I Danekvindeskolen hørtes vi i vore Lektier, som vi naturligvis kunde mer eller mindre godt, fik dem om eller fik ny for, fik Ros eller Skænd, — hver Art tildelt i lige sparsomme O rd ; men vi følte alle Lærerens Iver for at komme videre, for at naa saa langt som muligt, og denne Iver forplantede sig uvilkaarligt til os Børn og virkede mere ansporende end noget Karaktersystem. Saa var der i vor ny Skole endnu en Ejendommelighed, som i høj Grad forargede i det mindste de »fremmeligere« iblandt os, og det var den Virkning, Frk. Zahle øvede blot ved at vise sig. Der kunde være Støj og Tummel i Frikvar­ teret eller i Timerne hos de Lærere, der holdt daarlig Disci­ plin, men hørtes blot Lyden af Frk. Zahles Skridt, saas blot Fligen af hendes Kjole, blev der øjeblikkelig Stilhed. Vi kendte kun til at sludre op lige lystigt, enten Susette var til Stede eller ej, — vi kunde maaske endog undertiden blive lidt mere højrøstede, naar hun kom, fordi hun da blev op