NatalieZahle_1914

1 2 2

tvende Kirketaarne« for os, — naar Frk. Zahle kom med en Spøg, der fremkaldte et fornøjet Smil, hørte vi vor egen rungende Latter, naar Susette fortalte en Molbohistorie, kort sagt, paa intet Omraade slog Frk. Zahle eller hendes Skole til for os, og vante, som vi var, til Aabenhjertighed i Ord og Udtryk, forblev vore Følelser ingen Hemmelighed for vore Kammerater, for Lærerinderne eller for Frk. Zahle selv, og uden at det naturligvis stod os klart i hele sin Ud­ strækning, havde vi dog en ubedragelig Fornemmelse af, at vor hele Holdning vakte Bedrøvelse. Det kunde synes, at jeg har fordybet mig for meget i mine Barndomsminder fra Danekvindeskolen, men jeg har ment det nødvendigt for til fulde at vurdere den Maade, paa hvilken Frk. Zahle ikke alene mødte og til sidst afvæbnede de oprør­ ske Aander, men ogsaa for at vise, hvorledes hun forstod for sit eget Vedkommende at drage Belæring af Kampen, saa at den endog bragte Berigelse til hende selv og over hendes Arbejde. Det er vist ikke at gaa den menneskelige Natur for nær, naar jeg udtaler den Mening, at i 98 af 100 lignende Tilfælde vilde en saadan lille indtrængt Oprørsskare inden for en vel organiseret Skole være blevet mødt, i bedste Til­ fælde med kølig Overlegenhed og i hver enkelt Konflikt med en skarp Tilrettevisning. Hyppigere vilde man dog enten have udvist Strenghed, kategorisk have fjernet fra Skolen de far­ ligste, o: de trodsigste Elementer, eller man vilde maaske have søgt at virke nedbrydende over for Børnenes medbragte Idealer, paa samme Tid som man vilde have søgt at frem­ hæve egne Fortrin. Men intet sligt fandt Sted. Straks efter at vi var indmeldt, søgte Frk. Zahle Susette og bad hende, inden hun endnu kendte det mindste til vort elskværdige Sindelag, om Vink og Oplysninger med Hensyn til vore »vigtige« smaa Personligheder . Dette hendes første Besøg var muligvis nærmest af forretningsmæssig Natur, men jeg véd, at begge disse højsindede, varmhjertede Kvin­ der straks følte sig stærkt tiltrukket af hinanden, saa der

Made with