NatalieZahle_1914

1 2 4

alt fra Frk. Zahle«, hvorfor det allernaadigst tillodes at holde af Lærerinderne, om vi havde Lyst dertil. Især blev Frk. Zahle s højre Haand, den smukke, milde og muntre Betzy Frontin, snart vor alles erklærede Yndling, og hun var og nok til ikke direkte at arbejde paa en Tilnærmelse mellem os og Frk. Zahle; overskredes blot ikke den ydre Lydigheds og Høfligheds Grænse, — og det blev den i Almindelighed ikke, vi var paa en Vis alle dannede og velopdragne Børn — forlangte hun klogelig ikke mere. Men hendes egen varme Følelse for Frk. Zahle og Skolen var kendelig i hele hendes Færd og bidrog meget til at smelte Isskorpen om vore Hjerter. , Saa var der ogsaa et Moment, som ikke kunde undlade at gøre stærkt Indtryk, i det mindste paa de noget ældre af os, og det var den uforbeholdne, alt andet dog end forcerede eller sødladne Maade, paa hvilken Frk. Zahle anerkendte vor forholdsvise »Dygtighed« og forstod at give vor tidligere Skole Æren herfor. Vi selv følte instinktmæssigt, at der var en Forskel i den Maade, paa hvilken vore Kundskaber var bibragt os, og den, vor ny Skole havde anvendt over for sine Elever; vi kunde ikke forklare os, hvori det laa, men vi følte Forskellen og var stolte og smigrede over Anerken­ delsen; denne blev ogsaa en Spore for os til at anstrenge os for at hævde vor Førerstilling, og i den Interesse, vi saa- ledes fik for Undervisningen, vandt Frk. Zahle en mægtig Forbundsfælle. I den første Tid af vor Skolegang læste vi ældre Elever (fra 12—15 Aar) ikke meget med Frk. Zahle selv; de yngre havde hende derimod i flere Fag, særlig 1 Bibelhistorie og Dansk, og hvor forvænte de end var, syntes de dog, det var »rart at læse med Frk. Zahle«. Engang, da hun saaledes sad med en Klasse, i hvilken der var en 6—7 »Danekvinder«, kom hun i Snak med dem om et og andet, de havde at berette fra »Susettes Skole«; de blev varme og livlige, men da til sidst en af dem — denne Gang i al Elsk­ værdighed — ganske stille sagde: »Aa, der havde vi det saa

Made with