NatalieZahle_1914

1 2 5

godt!« blev Frk. Zahle, hvad hun senere har fortalt mig, ramt dybere end af nogen fjendtlig Demonstration. Hun følte, der var »noget«, hun ikke endnu under alle sine Be­ stræbelser og Overvejelser havde formaaet at sænke ned over »sine Børn«, — men fra den Stund blev denne lille Pige hende ganske særlig kær. Et andet Træk skal jeg drage frem: Engang da jeg i en Time, jeg husker ikke hos hvilken Lærer, var blevet rost for en uventet Viden, jeg havde lagt for Dagen, udbrød jeg i mit Hjertes Glæde: »Ja, vi havde ogsaa saadanne udmær­ kede Lærere i Danekvindeskolen; min Far siger, at der var bedre Lærere der end i denne Skole!« Dette Udraab gjorde tilsyneladende ikke nogen Virkning, hvad det heller ikke var beregnet paa. Selv glemte jeg fuldstændig denne lille Episode, den havde ingen Rolle spillet for mig, og i min Faders Ytring, hvis den overhovedet var rigtigt gengivet, har der sikkert ikke ligget nogen Brod mod Frk. Zahles Skole. Men nogen Tid efter standsede Frk. Zahle mig paa Trappen, da jeg var ved at gaa hjem, — der var noget, hun gerne vilde tale med mig om. Til min store Forbavselse var det Udraab, jeg selv fuldstændig havde glemt, blevet med­ delt hende, og nu tog hun det op, — ikke for paa nogen Maade at skænde eller at tilkendegive nogen Krænkelse, men for paa den jævneste og naturligste Maade, som talte hun med en voksen, at forklare mig, at Dommen mulig var noget overilet. Hun viste mig, at en ældre, erfaren og anset Skolebestyrer som Professor Mariboe havde lettere ved at knytte de største Navne i Lærerverdenen til sin Skole end en ung Bestyrerinde af en endnu til Dels ukendt Skole; men hun viste mig tillige, at der hos de unge Lærere tit var noget, der kunde bøde paa den manglende Rutine og Er­ faring, og det var Varmen, Begejstringen, Friskheden, hvor­ med de gik til deres Arbejde, det, de følte som en Æressag at udføre saa godt som vel muligt. Jeg mindes hendes Ord, som var de faldet i Gaar, — jeg følte mig slet ikke »flad«,