NatalieZahle_1914

126

snarere beæret, følte, der var vist min Forstand og min Ret­ færdighedssans en Tillid, det vilde være skammeligt at svigte, og jeg sagde uvilkaarlig til mig selv: »Saaledes vilde Susette aldrig have talt; hun vilde enten have sagt: »Nu snakker min Gaas!« eller: »Tror du, din Far er glad ved, at du sladrer af Skole, og tror du, han har ment Ordene saa­ ledes, som du bragte dem til Torvs?« Men allerede da jeg gik ned ad Gaden, og endnu mere da jeg kom hjem, følte jeg, at et af Udenværkerne til mit Fjendskabs Fæst­ ning havde kapituleret; men det var kun et Udenværk, selve Borgen stod der endnu. Da et Par Maaneder var forløbet under fortsat Guerilla­ krig, om man kan bruge denne Betegnelse om en Kamp, der kun føres fra een Side, søgte Frk. Zahle atter Susette Dalgas, nu Fru Mariboe, og der kom en Samtale i Gang mel­ lem de to, som var berigende for begge, hvad jeg senere, efter Meddelelser fra hver især, har bragt i Erfaring. Under denne gik det op for Frk. Zahle, at Forskellen mellem Su- settes og hendes Skole ikke var den, at Undervisningen i den ene blev ledet væsentlig gennem »det levende Ord«, men at det, der betingede den store Forskel, var det lyse, glade Syn paa Barnet, den frejdige Given sig hen i Glæden og Takken for alt det store og skønne, der tilførtes baade store og smaa i et Skoleliv, den Kærlighed, der skabtes til Opgaven ved at se den i dens Skønhed og Storhed, den sikre Tro paa Hjer­ tets Ret til at følge sin Indskydelse, naar denne kunde stille sig frem for Guds Aasyn, uden først at raadspørge Metoder, Principper, Regler m. m. Paa den anden Side lærte Susette at forstaa, og mer end det, at vurdere, den Glød og Varme, der kunde lue under en behersket Form, en stille Tilbage­ holdenhed, en reflekteret Pligtfølelse, og der kunde give sig Udslag i en Handling og en Optræden, der var dikteret af prøvet og tilegnet Overbevisning. Jeg véd, de to Kvinder stod fra nu af beundrende over for hinanden. For Frk. Zahle var denne Stund en »Oplevelse«. Den vir