NatalieZahle_1914

i3 i

første Juletræ og de mange, mange senere. Jeg har gerne i Spøg kaldt min Fortælling »en Beretning om Juletræets historiske Oprindelse og Udvikling«, og da jeg tror, at en­ hver yngre eller ældre Læser, der som Skolebarn har op­ levet denne Fest, vilde savne en Skildring af den paa dette Sted, og da baade Tanken om dens Tilbliven og dens mange senere Gentagelser har været præget af Frk. Zahles Sans for Festligheder og hendes næsten barnlige Glæde ved at afholde dem, er Omtalen af dem vel ogsaa paa sin Plads i et Mindeskrift som dette. Lige før Juleafslutningen 1855 kom Frk. Zahle ind i ældste Klasse, i hvilken bl. a. Anna Paulsen og jeg var Elever*), og sagde os, at hun havde faaet Lyst til at samle de smaa Børn i Forberedelsesklassen til et Juletræ; det skulde dog ikke afholdes før efter Ferien, da hun ikke paa nogen Maade vilde tage Glansen fra Hjemmets Juleaften; hun havde der­ imod tænkt at holde Festen lige efter Ferien, inden Juletiden var helt udløbet med Helligtrekongersdag, og hun vilde nu spørge os, hvorvidt hun kunde gøre Regning paa vor Hjælp til at pynte Træet. Vi var ved at staa paa Hovedet af Glæde. For omtrent 60 Aar tilbage i Tiden var et »Jule­ træ« ikke en almindelig Begivenhed; langtfra hvert Hjem kunde glæde sig ved et saadant, og ud over hvad der blev gjort i Asyler og m a a s k e i en enkelt Kommuneskole, var et Skolejuletræ noget ganske ukendt. N a t u r l i g v i s , havde jeg nær sagt, var Danekvmdeskolen ogsaa i denne Henseende banebrydende. Den samlede en Aften midt i Ferien alle Eleverne til en Fest, hvor et straalende Træ midt paa et Skolebord, der var smykket med Gran og Blomster og dæk­ ket med Gaver til hver især, vakte stormende Jubel, ikke mindre end de paafølgende Julelege og Danse. Om disse yndige Aftener havde jeg flere Gange med Begejstring for- ") Som et K uriosum kan anføres, at a f de 3V2 Aar, i hvilke je g gik 1 Frk. Z ahles S kole, var je g de 3 E lev i øverste K lasse; saa lidt var Tanken om etaarige K lasser d en gan g realiseret.

9*