NatalieZahle_1914

1 3 3

lille Søster i Forberedelsesklassen. Vi var ikke flere, end at vi alle kunde rummes i Julestuen; alt forløb programmæs­ sigt, som Frk. Zahle havde ordnet det: Sangen, Legen, Lod­ trækningen, Nedplukningen, alt gik, som det skulde. Til sidst var kun den lille Rok tilbage; den stod omhyggelig gemt; nu blev de smaa gennet ud af Stuen, og der holdtes Raadslagning om, hvorledes den skulde spilles i Hænderne paa en af dem. Man blev da enig om at lade Børnene lege »Tampen brænder« og at lade den, der fandt Tampen, blive den lykkelige Besidderinde. Nu gjaldt det blot om at finde et passende Gemmested; adskillige Forslag fremførtes og forkastedes, indtil Raabet lø d : »Stik den ind i Frk. Zahles Fletning!« Stærkt Bifald ledsagede Forslaget. Frk. Zahle maatte tage Plads lige under Træet, Tampen anbragtes un­ der hendes smukke sorte Nakkefletning, kun en lille Snip var synlig. Længe søgtes der forgæves; men til sidst slog min lille Søster ned som en Falk paa Frk. Zahles Hoved og trak Tampen frem. Rokken blev hendes. To af Lærerne bar hende »i Guldstol« omkring i Stuen; hun straalede af Glæde. Hun har sikkert senere i Livet fejret mangen Triumf, der maa kaldes betydelig større end denne, men jeg gad vide, om nogen af disse egentlig har overskygget Glansen fra dette Barndomsminde. Fra den Stund blev det en Skik, der forhaabentlig altid vil bevares i N. Zahles Skole, at den ældste Barneklasse »pynter Juletræ« for den yngste. Kun eet Aar af de mange, der ligger mellem 1856 og 1914, havde Skolen ikke Juletræ, og det var i 1864. I de Dage, da vor Hær stod ved Danevirke, lidende af Kulde og Over­ anstrengelse, da vi fra Dag til Dag ventede Krigens Udbrud, kunde Frk. Zahle ikke samle sit Sind til den aarlige Fest. Men hun foreslog øverste Klasse at lade de mange smukke Dukker, som det da var blevet Skik, at de store Elever pyntede til Jule­ træsfesten, bortspille ved Tombola eller sælge ved en Basar, der kunde afholdes i Skolen, og saa lade Udbyttet komme vore