NatalieZahle_1914

134 Soldater til Gode. Det var naturligvis ikke let for de 14— 15 Aars Piger at opgive den Fest, de saa længe havde glædet sig til, men betagne af Frk. Zahles Varme og Alvor sluttede de sig snart til hendes Tanke og udfoldede en Virksomhed i Retning af at indsamle Gaver, omdanne Skolestuer til Bu­ tikker eller til Te- og Chokoladesaloner, af at indøve fler­ stemmige Sange, skrive Tombolanumre m. m., som var lige­ frem imponerende. Udbyttet i klingende Mønt blev da ogsaa over Forventning. En stor Del af Summen indsendtes til Nationalkomiteen; for Resten købtes Uldgarn, og i over en Maaned var hele Skolen een stor »Bindstouw«; i Frikvar­ tererne strikkede alle; utrolige Masser af Sokker, Vanter, Tørklæder, Stormhuer tilvirkedes; de smaa Børn i de yngre Klasser strikkede Muffediser med saadan Iver, at det stride Garn sled Hul paa Fingrenes tynde Hud, saa de maatte beskærmes med Handsketutter. Næste Aar fejredes atter Juletræsfesten, men ogsaa dette Aar havde sin egen Karakter. Indbudt var foruden den yng­ ste Klasse alle de Børn i Skolen, der havde mistet deres Fædre i Krigen — og de var ikke faa — og alle de Børn, hvis Fædre var fordrevet fra Sønderjylland. Der var noget mærkelig betagende ved denne Festaften, som næppe glem­ mes af nogen af Deltagerne. Da Skolen flyttede over i sin nuværende Ejendom, og den daglige Administration fordeltes paa flere Hænder, blev Frk. Zahles Initiativ mindre fremtrædende; men hun var altid levende interesseret i Festen. Hver af hendes personlige Venner, eller hver mere betydelig Personlighed, Mand eller Kvinde, hun og Skolen kom i Forbindelse med, maatte i det mindste een Gang være til Stede ved denne Fest, og hvor megen Glans der end er gaaet bort med hende og hendes personlige Indgriben og Idérigdom, og hvor meget end For­ holdene har nødvendiggjort, at Festernes Præg er blevet mere ensartet, saa alt gaar omtrent paa samme Vis Aar efter Aar, vil forhaabentlig aldrig det stærkeste Præg, hun satte

Made with