NatalieZahle_1914

135 paa »Juletræsaftnerne«, kunne udviskes. Det, at de »store Børn« er saa optaget af at glæde de smaa, det, at d e er an­ svarlige for, at alt gaar smukt, det, at det er dem og ingen uden dem, der sørger for, at hver faar sin Part af Herlig­ hederne, det, at det udelukkende er dem, der varter de voksne op, det, at de maa have et Øje paa hver Finger, det, at de føler sig som Værtinder og derved ganske glemmer Tanken paa sig selv og paa at træde frem i første Række, det er Ejendommeligheden ved denne Fest, som altid har virket betagende, og som jeg af fuldt Hjerte haaber fremdeles maa bevares. Da Skolen for 50. Gang fejrede sin Juletræsfest, blev en. smuk lille Sang af Fru B. Hahn afsunget. Det andet Vers lød: Skolens Jul — hvor er Dit Minde

fuldt af Fryd og Glans; Skoletiden sluttet inde af to Festers Krans!

Første Jul — lidt smaa og spæde, — sidste Jul — med Ungdomsglæde omkring Træets lyse Smykke fandt vi Barnets Lykke.

Efter denne Digression genoptager jeg Skildringen af Skolelivets videre Udfoldelse i Kronprinsensgade og ved Gammelstrand. Det var, hvad Frk. Zahle tit og stærkt har udtalt, som om denne Indtrængen fra Danekvindeskolen, der i Begyndelsen voldte hende saa stor Bekymring, dog til sidst viste sig at blive til Lykke for hele hendes Gerning; det var, som om der derigennem var blevet ledet ind over hendes Skole en frisk Strøm, som bortskyllede det sidste, der fand­ tes af gammel Slendrian og nedarvede Fordomme, og der ved sit sprudlende Væld gav Liv og Vækst til mangen Spire, der ikke før havde haft Kraft til at vove sig frem.