NatalieZahle_1914

1 3 8

alt dette sjælden voksede op til gode, glade eller dygtige Børn turde vel være indlysende. Frk. Zahles store Betydning for den danske Skole blev nu den, at hun med fast Haand ledede den grundtvigske Strøm ind i det rette Leje fremfor at lade sig bortskylle af den. For det første var hun klar over, at Grundpillerne, Lydighed og Orden, ikke kan undværes i nogen Skole, at Livets og Erfaringens Vidnesbyrd om Lykken for et Men­ neske i at kunne bøje sig under et »Du skal« ikke maa ringe­ agtes, og at Budet »Du s k a l elske Din Næste«, nødvendig­ gør den Hensyntagen til andre, der skabes gennem et vel­ ordnet Samfund, selv om dette til en Begyndelse kun er en Barneskole. Men hun forstod ogsaa, at Idealet var frivillig Under­ kastelse; derfor gjaldt det for Skolen at gøre Pligten kæ r for Barnet, at afpasse Byrderne efter de unge Skuldre, der skulde bære dem, begrænse Kravene efter de svage Viljer, der skulde bringe dem til Udførelse; og at dette naaedes bedst af den kærlige, glade Vejleder, der selv elskede sin Pligt, der selv kendte Offervillighedens Lykke, var hun ikke i Tvivl om. Hun gik selv i Spidsen og støttet af forstaaende, varmhjertede Hjælpere lykkedes det hende »at gøre af Sko­ len et Værksted for Solen« og at bænke »Alvor og Gammen« tillidsfuldt sammen. Med Hensyn til den mundtlige Undervisning, da brugte hun den, men misbrugte den ikke. Der klæbede i den Tid en Overtro paa Ordets Magt ved de »rene« Grundtvigianere. Det regnedes f. Eks. for en Forsyndelse at kræve nogensom­ helst Genfortælling af Barnet. Det var u n a t u r l i g t — om­ trent den værste Anke, der kunde udtales — at fordre en slig; man hørte Ræsonnementer som: »Man maa ikke lade Barnet genfortælle det hørte! Det er jo Skaberi! Barnet, som har hørt Historien af Læreren selv, véd jo paa For- haand, at han kender den bedre end det selv; det hele bliver jo Komediespil, osv. osv.« Følgen af denne Opfattelse af