NatalieZahle_1914

140

holdtes, men vel at mærke kun saaledes, at den enkelte Lærer havde fuld Frihed til at bruge dem eller opgive dem, helt eller delvist. Her, som paa saa mange andre Punkter, stillede Frk. Zahle sine Lærere frit, indrømmede dem fuld Ret til at følge deres Overbevisning. Den Lærer, der ikke ved nogen Karakter markerede Dagens og Timens Præstation, nød i samme Grad Frk. Zahles Tillid og stod hende lige saa nøje til Regnskab for den enkelte Elevs Standpunkt som den, der følte den daglige Karaktergivning uundværlig for s in Magt over Eleverne. Ikke mindst sporedes »Forvandlingen« i Forholdet mellem Børnene og Lærerinderne. Hvor stor Forskel der end fra første Færd var paa Frk. Foersoms Stivhed og Frk. Zahles venlige og dog myndige Maade at behandle Børnene paa, havde hun ikke helt kunnet frigøre sig for Forestillingen om den ærbødige Afstand, der burde opretholdes mellem Elev og Lærer for ikke at tilsætte Respekten; men under det stedse inderligere og dybere Syn paa Skolen som H j e m ­ s t e d blev den hele Tone friere og naturligere. Ikke saa­ ledes at forstaa, at Børnene som Regel nærmede sig i umid­ delbar Fortrolighed til Frk. Zahle; hun blev aldrig »Natalie« for sine Elever, som Frk. Dalgas var »Susette« for sine; men hun blev klar over, at ingen Holden paa Værdigheden var nødvendig for at skabe den fornødne Respekt; hun var glad, hver Gang et enkelt Barn i fuld Frejdighed turde nærme sig til hende, og hun var lykkelig, naar hun saa de yngre Lærerinder færdes mellem Børnene mere som deres gode Venner end som deres foresatte, og hun hørte med Glæde deres Fornavne suse om Ørene, og Skolen genlyde af Raab paa Hansine, Anna Hjort, Katrine, Henriette osv., fremfor det tidligere »Frøken«. Andensteds*) har jeg i det enkelte paavist, hvorledes For­ holdenes Magt og Frk. Zahles egen Trang bragte hende til

*) V or U ngdom , D ecem berhæ ftet 1913.