NatalieZahle_1914

i 4 i

at være allestedsnærværende, til personlig at gribe ledende ind, til at sætte sig ind i hvert Fags Væsen og Teknik, for saa, naar det var sat godt i Gang, at kunne overlade det til forstaaende Hjælpere. Frk. Zahle havde en ganske egen Evne til at aflure hvert Fag dets Ejendommelighed som op­ dragende Faktor, og det er næsten ufatteligt, med hvor stor Takt og hvor stort Held hun bragte denne Evne i Anven­ delse over for de forskellige Sider af Barnets aandelige Liv og derved fremkaldte den alsidige, forfriskende Paavirkning, som det er en af Skolens største Opgaver at øve paa sine Elever. Denne lykkelige Evne havde hun, selv over for de Fag, hun egentlig ikke i særlig Grad havde Anlæg for, som f. Eks. Historie. Jeg tror, hun har Ret, naar hun selv ud­ taler, at dette Fag ikke »laa for hende«. Hun manglede Blik for den historiske Udvikling; hun fristedes derimod til at fordybe sig i Enkeltheder eller til ensidig at dyrke et eller andet for Barnets Udvikling for specielt Emne, men hun forstod til Gengæld i ualmindelig Grad at vække Begej­ stringen hos sine unge Lærerkræfter for, hvad der kunde og skulde naas gennem Historieundervisningen, af hvis Over­ legenhed som dannende og opdragende Fag hun var fuldt ud gennemtrængt. Hun kunde sætte en Historieundervisning i Gang som ingen anden; hun kunde give især de noget større Elever Timer i »Historie«, som jeg ikke tror, det mod­ tagelige Gemyt nogen Sinde kunde glemme, ja, hun kunde fremstille en historisk Skikkelse saa levende og saa malende, farvet af hendes ejendommelige Opfattelse, at, — jeg véd det af Erfaring, — det var vanskeligt senere hen i Livet, naar ens egen Læsning, ens egne Undersøgelser bragte en til at se den i en anden Belysning, da at ændre sit Syn. Men, som sagt, i dette Fag kunde hun kun b e r e d e Vejen for os andre; naar hun mødte Forstaaelse, havde hun Mod til at betro os at arbejde videre paa egen Haand; men hun fulgte os med aarvaagen Opmærksomhed og kunde give forbav