NatalieZahle_1914

155 meget forskellig Vis i Hjemmene, og de Tider var forbi, da Frk. Zahles Ord var en Autoritet, alle bøjede sig for. Pige­ børnene satte Spørgsmaalene under Debat, hvis de interes­ serede dem, lod dem ligge, hvis de var ligegyldige for dem, og virkelige Aandsværdier tilførtes dem næppe herigennem. Frk. Zahle mærkede det og tillagde Børnenes Holdning større Betydning, end der tilkom den, og, hvad der var det sørgeligste, tabte sin Frimodighed og dermed sin Glæde ved Timerne med de unge. Det var især i den højere Skoles øverste Barneklasser, hun oplevede disse Skuffelser, der voldte hende Smerte. I den i 1895 oprettede Seminarieskole følte Frk. Zahle sig i disse Aar bedre hjemme. Der mødte hun den Troskyldighed, den Hengivelse, den umiddelbare Tillid, der gjorde hende saa godt, — der kom alt det bedste i hende som Lærer og V ej­ leder fuldt til sin Ret, og, saa vidt vi Mennesker kan dømme derom, har de af Seminarieskolens Elever, der har haft Frk. Zahle til Lærerinde i deres sidste Barneaar, hjemført fra hendes Timer saa dybe og stærke Indtryk, at de for mange er blevet afgørende for deres hele Liv. Over for disse Børn kunde hun give sig hen, som hun i sine yngre Dage kunde det over for a l l e , — her nærede hun ingen Frygt for at mis­ tydes eller underkendes. Naar hun saaledes under Gennem­ gangen af det 6. Bud til Belysning af et ægte, skønt Forhold mellem Manden og hans Hustru gennemgik med disse 14— 15 Aars Smaapiger alle Plougs Digte til hans Hustru, yderligere illustrerende dem ud fra sit fortrolige Kendskab til det Ploug- ske Hjem, ja, da behøvede hun ikke at frygte for, at Tiden forekom disse Børn som spildt eller den egentlige Opgave forsømt. Men var der Skygger over Frk. Zahles senere Aar som Religionslærerinde, Skygger, der kun kan ses og agtes paa af dem, for hvem Livet i Skolen er deres Verden, saa tror jeg, man vilde faa et andet Billede, naar man hentede Eksemplerne fra de voksnes, de vordende Lærerinders Kreds.

I